Annonce:
Annonce:

Jans kone er forsvundet: Har du set Anette?

Københavns Vestegns Politi har haft både hundeførere ude at lede og helikoptere i luften for at finde en 51-årig dement kvinde, der har været forsvundet fra sit hjem i Bagsværd siden tirsdag eftermiddag

Anette har været forsvundet siden tirsdag eftermiddag. Privatfoto
Anette har været forsvundet siden tirsdag eftermiddag. Privatfoto
Annonce:
Følg Krimi

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Opdateret klokken 22.12: Familien til den efterlyste Anette oplyser til Ekstra Bladet, at hun onsdag aften er blevet fundet i god behold af en opmærksom borger, som havde læst om efterlysningen.

- Vi er så glade. Tusind tak for hjælpen. Nu sidder Anette og sunder sig og får en god kop kaffe sammen med os andre i familien, som har været ude at lede, siger Rasmus, der er nevø til Anette.

Anette blev fundet på Herlev Station.

__________

Københavns Vestegns Politi og pårørende ønsker Ekstra Bladets hjælp til at finde den 51-årige Anette, som har været forsvundet fra sit hjem på Vandkarsevej i Bagsværd siden tirsdag.

Derfor bringer Ekstra Bladet nu efterlysningen videre, så læsere kan være opmærksomme i familiens forsøg på at få Anette hjem til sig igen.

Annonce:

Anette er trods sin alder ramt af svær demens. Derfor frygter familien også, at hun kan ligge og fryse et eller andet sted.

- Det er ikke rart, når man har en kone, der risikerer at ligge og sove et sted, hvor hun fryser og er utryg. Derfor håber hele familien, at folk vil være opmærksomme og lede efter hende, så vi kan få hende hjem igen, siger Jan, som er Anettes ægtefælle.

Det var Jan, der tirsdag klokken 18.52 henvendte sig til Københavns Vestegns Politi for at efterlyse sin hustru.

- Jeg har været på arbejde mellem klokken 10 og klokken 15.30. Det er i den periode, at hun er gået fra hjemmet, forklarer Jan til Ekstra Bladet.

Ingen spor
Vagtchef ved Vestegens Politi, Mikkel Clausen, fortæller til Ekstra Bladet, at hundeførere allerede tirsdag aften og natten til onsdag har været i områderne Fedtemosen og Smørmosen for at lede efter Anette. Der er ledt i et større område på den sydlige side af Ring 4 og den vestlige del af Hillerødmotorvejen og ved Klausdalsbrovej.

Annonce:

- Indtil videre har vi ikke fundet noget som helst, siger Mikkel Clausen.

Igen onsdag, da det blev lyst, fortsatte eftersøgningen. Og politiet fik også hjælp fra en varmesøgende helikopter.

Vestegnens Politi har afsluttet onsdagens eftersøgning og opfordrer borgere i området til at tjekke skure, udhuse og andre steder, hvor man kan formode, at en person kan finde på at gå hen for at søge ly i natten eller varme.

Meget dement
Hvis man finder Anette, så kan man godt henvende sig til hende.

- Men man skal være klar over, at hun er så dement, så hun formentlig ikke kan sige meget andet, end at hun hedder Anette. Derfor bør man også kontakte politiet på tlf.: 114, siger vagtchefen.

Også TV2 Lorry har onsdag aften omtalt eftersøgningen af Anette. Og det har ifølge vagtchefen kastet nogle henvendelser af sig.

Annonce:

- Det er henvendelser, som handler om, at nogen har set hende. Der er indtil videre ikke noget i henvendelserne , der tyder på, at hun har taget tog eller bus for at komme væk fra området, så formodningen er, at hun er der endnu, siger vagtchefen.

Signalementet på Anette lyder: 170 centimeter, slank af bygning, langt mørkt hår med enkelte grå striber, iført sort kort dunjakke og lyse støvler.

Ifølge familien kan Anette godt lide at gå ture, men det er første gang, at hun ikke er vendt tilbage af sig selv.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

... Røveri, narko og drabforsøg

Annonce:
Imperiets skødehunde
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: