Annonce:
Annonce:

Jetsetter forbliver fængslet

Den 49-årige modedesigner og tidligere fotomodel Malkit Singh skal fortsat være bag tremmer. Han er sigtet for trusler og tiltalt for vold mod forretningspartner

Malkit Singh skal forblive varetægtsfængslet. Billede er taget i forbindelse med en anden sag. Foto: Johnny Frederiksen
Malkit Singh skal forblive varetægtsfængslet. Billede er taget i forbindelse med en anden sag. Foto: Johnny Frederiksen
Annonce:
Følg Krimi

Den 49-årige modedesigner Malkit Singh skal forblive varetægtsfængslet i hvert fald de næste 14 dage.

Det har en dommer netop besluttet mandag formiddag under en fristforlængelse i Københavns Byret, hvor den 49-årige tidligere topmodel havde håbet på at blive løsladt.

Det oplyser retten.

Sparkede offer på jorden
Malkit Singh, der i de senere år har gjort sig som modedesigner, er under anklage for at have overfaldet sin tidligere forretningspartner på åben gade i indre København 22. november.

Ifølge anklageskriftet som Ekstra Bladet har fået aktindsigt i, tog han halsgreb på sit offer og kastede ham i jorden, inden han satte sig på ham, og pressede en bærbar op i halsen på ham.

Herefter skulle han ifølge anklagemyndigheden have sparket ham, mens han stadig lå ned.

Annonce:

Malkit Singh slap i første omgang for varetægtsfængsling, men blev sigtet for vold.

Malkit Singh blev et kendt navn i 90'erne som profileret fotomodel. Foto: Jacob Ehrbahn
Malkit Singh blev et kendt navn i 90'erne som profileret fotomodel. Foto: Jacob Ehrbahn
 

'Du er færdig'
Det var indtil, at de to igen tørnede sammen 28. januar, hvor det er politiets opfattelse at Malkit Singh truede sin gamle ven i raseri over, at han havde talt med politiet i forbindelse med den kommende voldssag.

Derfor blev han anholdt og fremstillet i grundlovsforhør 30. januar sigtet for vidnetrusler.

Ifølge sigtelsen havde Malkit Singh truet offeret og blandt andet have ytret: - Du er så færdig, som du overhovedet kan være din fucking bøsserøv.

Følte sig snydt
Under grundlovsforhøret forklarede Malkit Singh retten, at han havde været venner med offeret i mange år, men at de var blevet uvenner i forbindelse med forretning. Han følte, at kammeraten havde 'taget røven på ham'.

Herudover mente han, at den tidligere kammerat havde spredt rygter om, at han havde været sin kæreste utro.

Han nægtede dog at have truet ham.

Annonce:

Retten valgte at varetægtsfængsle den tidligere fotomodel med den begrundelse, at han på fri fod kunne finde på at opsøge sagens påståede offer igen eller andre vidner.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Sagens offer: - 100 procent loyal over for Malkit

Ekstra Bladet var efter Malkit Singhs anholdelse i kontakt med sagens forurettede, som ønsker at være anonym. Han oplyste, at hverken han eller selskabet har snydt Malkit Singh.

- Han er/var min ven og partner - og vi har været 100 procent loyale over for Malkit, udtalte han, men ønskede ikke at kommentere sagen nærmere.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Politiske skandaler har siden 2003 udløst 12 kommissioner
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: