Jørgen fik dødssprøjte: Børnene er tilfredse med dommen

To sosu-assistenter dømt for at være skyld i ældre mands død på plejehjem

Jørgen Jensen døde, efter han fik sprøjtet saltvand med knuste piller direkte ind i blodet. (Privatfoto)
Jørgen Jensen døde, efter han fik sprøjtet saltvand med knuste piller direkte ind i blodet. (Privatfoto)
Følg Krimi

Jørgen Jensens søn og datter er glade for at få sat punktum i den næsten to år gamle sag om deres fars død på plejehjemmet Sifsgården i Aabyhøj i Aarhus.

Lars Peter Jensen og Lene Bøjlesens 88-årige far døde, da to sosu-assistent ville lindre smerterne efter et lårbensbrud i juli 2013.

Den 33-årige sosu-assistent fandt nogle smertestillende piller - paracetamol, men i stedet for at få Jørgen Jensen til at sluge dem, besluttede hun at give dem intravenøst.

Hun knuste de hvide tabletter og opløste dem i saltvand, hvorefter hun bad sin 27-årige kollega om at sendte væsken direkte ind i mandens blodåre.

Skyld i ældre mands død: Sosu vil være sygeplejerske

Den 27-årige sosu-assistent, som sprøjtede væsken ind i Jørgen Jensens blod, blev idømt 20 dages betinget fængsel, som bortfalder efter en prøvetid på et år, hvis den dømte ikke begår ny kriminalitet i prøvetiden.

Den 33-årige sosu-assistent blev idømt 20 dagbøder á 400 kr.

- Det er godt at få sat punktum i sagen. Både for os selv, men jo også for de tiltalte. Straffen har jeg ingen kommentarer til. Jeg stoler på, at dommeren har vurderet rigtigt, siger Lars Peter Jensen til Ekstra Bladet.

Under retssagen har de nu dømte sosu-assistenter forklaret, at de gav sprøjten på baggrund af misforståelser, dårlig kommunikation og forvirring på etagen den pågældne dag.

- Det er da forfærdeligt at tænke på, at vores fars død kunne være undgået. Jeg har svært ved at sætte ord på, men det er jo småting, der bare skulle have været anderledes, så var det aldrig sket, siger datteren Lene Bøjlesen.

Jørgen Jensen var dement og svækket efter en operation for et brækket lårben.

- Tænk hvis de havde gjort det på et ungt menneske, tilføjer datteren.

Sosu'er fik milde domme efter dødsfald

Begge de dømte sosu-assistenter har under hele sagen været meget berørte og den 27-årige sosu-assistent, som tidligere har været familiens kontaktperson på Sifsgården, har også undskyldt sagen direkte overfor familien.

- Vi kan sagtens sætte os ind i, at det også er forfærdeligt for dem. Vi kender dem jo, siger Lars Peter Jensen.

Begge de dømte har erkendt fejlbehandlingen, men de har under hele sagen nægtet uagtsomt manddrab. De har udbedt sig betænkningstid med hensyn til en eventuel anke.

LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

'Tøsedrengen'

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind