Joseph sad uskyldig dømt: Men 37 år, det er da ingenting

Frikendt efter efter 37 år bag tremmer: Hør hvordan 70-årige Joseph Sledge overlevede fængslet

Følg Krimi

SAVANNAH, GEORGIA, USA (Ekstra Bladet): Som 32-årig blev Joseph Sledge buret inde. Den sorte mand fra Georgia blev kendt skyldig for et brutalt dobbeltdrab på to hvide kvinder i North Carolina, han aldrig har set i sit liv, og blev uskyldigt dømt til to gange livstid bag tremmer.

Efter års celleliv i 12 forskellige fængsler er han nu løsladt. Efter 37 år – eller 13.500 dage – hvor han har kæmpet for retfærdighed, blev han den 23. januar 2015 endelig sat på fri fod igen.

Jeg lærte hvordan Satan arbejder

37 år er som et åndedrag
- Det var meget behageligt, at sove i en rigtig seng igen. Meget behageligt. Man vågner op og er helt fredfyldt, siger den i dag 70-årige Sledge beskedent fra sin søsters hjem i Savannah, Georgia, hvor han midlertidigt bor på et værelse.

EKSTRA mødte den uskyldigt dømte Sledge knap en uge efter sin løsladelse. I tv-klippet øverst i artiklen kan du høre hans imponerende tilgang til livet, og hvordan han overlevede de mange år i fængslet og blev ved med at kæmpe for sin uskyld.

- 37 år, det er ingenting. Det føles som var det i går. 37 år, det er som at tage et åndedrag. Det er ingenting, siger han og smiler.

Joseph Sledge blev anholdt i 1976 for et dobbeltdrab på to kvinder. Først et år senere blev han formelt tiltalt og i 1978 idømt dobbelt livstid.
Joseph Sledge blev anholdt i 1976 for et dobbeltdrab på to kvinder. Først et år senere blev han formelt tiltalt og i 1978 idømt dobbelt livstid.
 

Det var min jihad
- At være fængslet er en sindstilstand. Det er først når du tænker negative tanker, at du begynder at afsone, forklarer den dybt religiøst funderede Sledge.

Hans kamp for retfærdighed, mens han tilbragte ensomme dage bag tremmer, kalder han for sin egen hellige krig - 'min jihad'.

Joseph Sledge blev fældet af to løgnagtige vidner. To medfanger, som blev betalt af politiet, der var desperate efter at finde morderen, og som derfor instruerede vidnerne i, hvad de skulle sige i retten.

Den glemte kuvert
Selvom der blev fundet dna fra gerningsmandens hår på ofrene, fik Sledge aldrig taget dna-prøver. Retten ignorerede det faktum, at Joseph Sledge var skaldet.

I 24 år, fra 1979 og helt frem til 2003, appellerede Sledge troligt hvert år om at få sagen genåbnet. I 10 år har hans advokat Christine Mumma kæmpet for at finde beviser. De kom i 2012, hvor en hengemt kuvert med ni hår fra gerningsmanden blev fundet på en støvet arkivhylde. Først herefter indrømmede det eneste nulevende vidne, at han havde løjet.

- Det var den bedste dag i mit liv, siger Joseph Sledge, der i dag bare drømmer om et stille liv på landet - og en svømmetur i havet.

Du kan selv høre ham fortælle om årene i fængslet og hvad han vil sige til den rigtige morder i TV-klippet ovenfor.

Læs også hele interviewet med den løsladte Sledge i EKSTRA.

Jeg lærte hvordan Satan arbejder

Seneste nyt

Hvorfor må Michael Dyrby blive?

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.