Journalist tiltalt for blufærdighedskrænkelse og voldtægt af børn

En 46-årig journalist er tiltalt for at have blufærdighedskrænket flere børn, herunder sine egne døtre

Journalisten er blandt andet tiltalt for 167 forhold, der handler om blufærdighedskrænkelse af 31 børn i alderen tre til fjorten år. Privatfoto
Journalisten er blandt andet tiltalt for 167 forhold, der handler om blufærdighedskrænkelse af 31 børn i alderen tre til fjorten år. Privatfoto
Følg Krimi

Ifølge anklagemyndigheden har en 46-årig journalist blufærdighedskrænket flere børn, herunder sine egne døtre, ligesom han er tiltalt for at have været i besiddelse af en stor mængde børneporno.

Det skriver TV2 ØST.

Journalisten er blandt andet tiltalt for 167 forhold, der handler om blufærdighedskrænkelse af 31 børn i alderen tre til fjorten år. Flere af forholdene går helt tilbage til 2011, ligesom der er forhold fra nyere tid.

Den midaldrende familiefar har erkendt at være i besiddelse af en harddisk, der indeholder 13.087 billeder med børnepornografisk materiale, og 1.125 filmsekvenser. Billeder og film har været i kategori 1, 2 og 3.

Journalisten er blandt andet tiltalt for at have blufærdighedskrænket sine egne døtre, ligesom der ifølge anklager Lise Frandsen er en række andre børn, der er tidligere skolekammerater og børn, der boede i samme nabolag som familien, der også er blevet blufærdighedskrænket af den tiltalte.

Blufærdighedskrænkelserne af disse børn skulle være sket fra 2011 – 2015 i en by på Sjælland. Journalisten er blandt andet tiltalt for i smug at have filmet en række pigers kønsdele, mens han tørrede dem, efter de havde været i bad. Her har han ifølge tiltalen blottet børnenes kønsdele, og gemt materialet på en harddisk.

Ifølge anklageskriftet er blufærdighedskrænkelserne ligeledes gået ud over tiltaltes plejebarn, da hun var højest seks år gammel. Ifølge anklager Lise Frandsen nægter den tiltalte, at han har blufærdighedskrænket sine egne døtre.

Journalisten er ligeledes tiltalt for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje.

Ifølge anklager Lise Frandsen er journalisten desuden tiltalt for at have formået at få mindreårige udenlandske børn, herunder børn under 12 år, til at foretage seksuelle handlinger på sig selv og andre. Dette er sket via brug af falske profiler på internettet. Journalisten har ifølge tiltalen filmet handlingerne og uploadet filmene på internettet i lukkede grupper.

Journalisten er omfattet af et navneforbud, og derfor er det forbudt at offentliggøre oplysninger, der kan identificere ham. Retsmøderne har indtil nu foregået for lukkede døre, men onsdag var dørene åbne. Den tiltalte mand skal forblive varetægtsfængslet frem til dom. Sagen bliver rejst for et nævningeting, eftersom anklageren går efter over fire års fængsel

Ifølge Ekstra Bladet startede den omfattende sag, da selvbestaltede såkaldte pædofiljægere henvendte sig til journalistens hustru. Via internettet sendte de kvinden dokumentation for, at hendes mand havde groomet mindreårige amerikanske piger til at foretage seksuelle handlinger på dem selv og andre.

Ifølge Ekstra Bladet genkendte kvinden sin mands stemme og anmeldte ham til politiet. Hun aftalte med politiet, at de skulle ankomme til parrets bolig kl. 9 tirsdag den 20. april, hvor kvinden havde sørget for at døren ikke var låst. Her blev manden anholdt, og hans mobiltelefon, hans iPad og computer blev konfiskeret.

Kvinden, der i dag ikke længere er gift med den tiltalte, har ikke ønsket at kommentere sagen.

- Ikke ud over, at det vigtigste er, at han er blevet stoppet, og at det forhåbentlig skåner andre børn for at blive udsat for noget, har hun udtalt til Ekstra Bladet.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+