Justitsministeriet var en klods om benet, da politiet i 2018 jagtede en navngiven, gal øksemand, der en sen aften umotiveret overfaldt et par på en nordsjællandsk tankstation.
Det fortæller kilder med indsigt i sagsforløbet til Ekstra Bladet.
Parret, begge 19 år, overlevede med nød og næppe overfaldet.
I forvejen havde politiet et nyt eftersøgningskoncept i støbeskeen kaldet manhunt, og jagten på den dengang 29-årige øksemand blev generalprøven, hvor man samtidig testede manhunt-konceptet.
Kilder med indsigt i sagen fortæller, hvordan ikke blot politiet, men også Justitsministeriet, fulgte sagen ganske tæt. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger var det på højeste sted i ministeriet, at man ønskede løbende orientering.
Konkret peges der på, at daværende departementschef Barbara Bertelsen var en af dem, der fulgte sagen.
Blandede sig
I ministeriet nøjedes man dog ikke med passivt at følge med i sagens udvikling. Fra højeste sted blandede man sig også i den direkte efterforskning. Mindst to gange medførte denne indblanding forsinkelser i eftersøgningen.
I forbindelse med sagen fra jagten på øksemanden i februar 2018 var politiet ret hurtigt på sporet af gerningsmanden. Det viste sig, at den 29-årige gerningsmand, der har irakisk baggrund, allerede var i PET's søgelys for militant islamisme, og i første omgang frygtede man, at der derfor kunne være tale om terror.
Gal øksemand
Det var dog ikke terror, og den 29-årige blev anholdt to døgn senere i en pornoklub på Istedgade. Alligevel var sagen ganske alvorlig, da man frygtede, at manden også skulle overfalde andre tilfældige, der kom i nærheden af ham.
En frygt, der ikke var fuldstændig ubegrundet, for under flugten røvede han en sølvgrå Hyundai Getz fra en kvindelig bilist på Frederikssundsvej. 'Get out or I will kill you,' lød mandens ordre til den skræmte kvinde.
Derfor var det afgørende, at politiet hurtigt fik anholdt manden.
I manhunt-konceptet indgår også muligheden for at offentliggøre gerningsmandens identitet i medierne for her at få et muligt fingerpeg i retning af, hvor en gerningsmand gemmer sig.
Og de to eksempler på forsinkelse i sagen, som Ekstra Bladet er bekendt med, handler om billeder af den 29-årige.
Forsinkelserne
Første forsinkelse opstod, fordi Justitsministeriet krævede medbestemmelse over, hvornår politiet gik ud og efterlyste øksemanden med navn. På den måde blev den offentlige efterlysning forsinket, fordi ministeriet aktivt ville være del af politiets taktiske overvejelser. Her skal det handle om timers forsinkelse.
Anden forsinkelse omhandlede identificering af den 29-årige. I forbindelse med eftersøgningen var man i dialog med mandens familie, og da man havde anholdt manden, var det politiets ønske, at man kørte ud til familien med et billede af den 29-årige, således at de kunne bekræfte identiteten.
Her ønskede Justitsministeriet, at det var dem, der gav grønt lys til, at man forelagde familien billedet, og derfor gik der to timer fra anholdelsen og til, at politiet kunne køre ud til familien med et billede. Dermed altså endnu en forsinkelse.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Justitsministeriet: - Ingen kommentar
Ekstra Bladet har rettet henvendelse til Justitsministeriet, som dog ikke ønsker at kommentere sagen eller besvare spørgsmål om, hvorfor ministeriets top blandede sig i sagen. I stedet henviser Justitsministeriet til Rigspolitiet.
Rigspolitiet har i den forbindelse sendt følgende svar på mail til Ekstra Bladet:
'Rigspolitiet vil af operative grunde ikke udtale sig nærmere om den konkrete håndtering af enkeltsager. Generelt kan det dog oplyses, at det i forbindelse med større politisager er naturligt med en tæt koordination mellem de involverede myndigheder, herunder Justitsministeriets departement.
En sådan tæt koordination kan blandt andet have til formål at sikre klar og sammenhængende kommunikation om sagen til offentligheden. Herudover bemærkes, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) refererer direkte til justitsministeriet, hvorfor en tæt koordination mellem politimyndigheder og Justitsministeriets departement også af operative årsager kan være særlig relevant i sager, som kan vedrøre både politikredse og PET.'