Kæmpe aktion: Over 60 dykkere skal lede efter Emilie

Danmarks måske største dykkereftersøgning bliver sat i værk for at lede efter forsvundne Emilie

Emilie Meng har været forsvundet i mere end to måneder. Søndag starter endnu en eftersøgning. PRIVATFOTO
Emilie Meng har været forsvundet i mere end to måneder. Søndag starter endnu en eftersøgning. PRIVATFOTO
Følg Krimi

En meget stor eftersøgning efter den forsvundne Emilie Meng finder sted på søndag, når blandt andet over 60 frivillige dykkere i kæde vil gennemdykke hele det 10 kvadratkilometer store Korsør Nor, som er det største af sin slags i Danmark. Dykkereftersøgningen menes også at være den hidtil største nogensinde i Danmark. Det skriver Sjællandske.

Præsten om Emilie: Hun er en sød pige med tyngde

Det er gruppen 'Forsvundne Personer', der står bag og har planlagt eftersøgningen, som også omfatter marinehjemmeværnet med sonarudstyr, over ti både, dykkere fra Københavns Brandvæsen, frivillige med droner, frivillige til fods og i waders samt ryttere med heste. Grundlæggeren af facebookgruppen 'Forsvundne Personer' er Sofie Sønderup, der bor i Dragør.

- Jeg har kontakt til Emilies familie, som igen og igen siger, at de er dybt taknemmelige både over politiets indsats, men også over det store arbejde, vi mange frivillige udfører i bestræbelserne på at give familien vished, siger Sofie Sønderup til Sjællandske. Hun understreger, at hun er den eneste i gruppen 'Forsvundne Personer', der har kontakt til familien.

Hustru forsvandt sporløst i fem måneder: Jeg føler med Emilies forældre

Sofie Sønderup minder om 'Forsvundne Personers' motto - 'Vi fortsætter der, hvor andre giver op'. Hun håber, at de kan give politiet den besked søndag, at hele Korsør Nor er 100 procent gennemsøgt. En af planlæggerne af den store eftersøgning er Helle Flintholm i Korsør.

Emilie forsvundet to måneder i dag: Har også kidnapning i tankerne

Sjællandske har besøgt den meget trætte men også glade 48-årige kvinde. Glad over den store opbakning fra hele Danmark inklusiv de firmaer og private, der giver mad, drikke og brændstof til de mange frivillige, der udfører eftersøgningen.

Emilie Meng er sidst set i live søndag den 10. juli klokken fire om morgenen på Korsør Station.

Tidslinie: Emilie Mengs forsvinden

- Sidste spor af Emilie er på Korsør St. d. 10. juli kl. 04. Herefter er der ingen trafik på hendes telefon. Hun havde været i byen med veninder i Slagelse, men valgte ikke at køre med dem i taxa hjem.

- I dagene efter efterlyste politiet flere vidner. Blandt andet en ung mand med studenterhue og en mand i orange arbejdsdragt, men de kunne ikke bidrage med noget.

- Hun er blandt andet eftersøgt systematisk i et stort kolonihaveområde ved Korsør St., ved indsøen Korsør Nor, på gangstien ind til Korsør by, Korsør Havn og med helikopter omkring Storebælt og diverse vådområder i området. Men forgæves.

- En hundeejer meldte, at hans hund havde blod på snude og poter efter en luftetur ved skinnerne øst for Korsør Station. Det viste sig dog at være fra et dyr. Eftersøgningen langs skinnerne gav heller ikke noget.

- Overvågning fra Korsør og andre sjællandske stationer afkræfter, at Emilie skulle være gået tilbage til stationen for at tage et nyt tog. Politiet mente på et tidspunkt, at hun kunne være rejst mod København på grund af kærestesorger. Men det er ikke noget, som politiet nu ser som en forklaring.

- Brandtomten efter en formentlig påsat brand på en gammel låsefabrik i Korsør få timer efter Emilies forsvinden er blevet finkæmmet for spor af hende. Men politiet har nu udelukket den mulighed.

- Oplysninger om, at Emilies Facebook-profil har været aktiv, efter hun forsvandt, er blevet afkræftet af politiet.

Signalement: Emilie beskrives som 168 cm høj, almindelig af bygning med langt brunt hår. Da hun forsvandt, var hun iført en sort, langærmet cardigan med en sort blondebluse indenunder. Derudover bar hun blå jeans og blå sko.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?