Kæmpe bølge rev familie ud i havet: Syvårig pige død

Hendes fire-årige lillebror forsvandt i havet og er stadig meldt savnet

Her har store bølger samme dag  længere nede langs kysten i Oregon ved byen Charleston ødelagt en gangsti og et parkerings-område. (Foto: Ritzau Scanpix)
Her har store bølger samme dag længere nede langs kysten i Oregon ved byen Charleston ødelagt en gangsti og et parkerings-område. (Foto: Ritzau Scanpix)

En kun syv-årig pige er død, og hendes fire-årige lillebror er stadig meldt savnet i havet, efter at de to børn sammen med deres 47-årige far pludselig blev revet ud i havet af en gigantisk bølge. Den tragiske ulykke fandt sted ved Arch Cape i den amerikanske stat Oregon lørdag den 11. januar. Her havde myndighederne samme dag advaret mod bølger helt op til ni meters højde langs Stillehavskysten i den amerikanske stat.

Det skriver flere medier heriblandt CNN, Seattle Times og The Oregonian

Ifølge en udtalelse fra Statspolitiet i Oregon befandt den 47-årige Jeremy Stiles sig sammen med sin syv-årige datter Lola og sin fire-årige søn William i området Falcon Cove i Arch Cape, da de pludselig blev overrasket af en stor bølge, der rev alle tre ud i havet.

Da politiet ankom til  stranden ved Arch Cape kæmpede den 47-årige Jeremy Stiles hårdt for at komme i land, mens hans syvårige datter befandt sig længere ude i de høje bølger. Det lykkedes imidlertid en en politibetjent fra politiet i Manzanita at redde den syvårige pige i land. Hun døde dog senere på hospitalet.

Det er ikke lykkedes for politiet at finde den lille drengs krop ude i havet, så han er stadig meldt savnet. Den 47-årige Jeremy Stiles overlevede og blev efterfølgende behandlet på et nærliggende hospital.

Her er et andet område langs kysten i Oregon, hvor store bølger samme dag havde smadret en gangsti langs kysten. (Foto: Ritzau Scanpix)
Her er et andet område langs kysten i Oregon, hvor store bølger samme dag havde smadret en gangsti langs kysten. (Foto: Ritzau Scanpix)

Ifølge politiet blev den 47-årige far og hans to børn overrasket af en såkaldt 'snigende bølge'. Ifølge Det Nationale Vejrcenter i Oregon er de såkaldte 'snigende bølger' meget større end almindelige bølger, og de kan pludselig komme uden nogen advarsel og skylle 20-30 meter længere ind på stranden end andre bølger.

Kystvagten og politiet forsøgte intenst både med skibe og ved hjælp af helikopter at finde frem til den fireårige drengs krop. Eftersøgningen fortsatte både søndag og mandag. Men den lille dreng er fortsat meldt savnet.

Familien har i en udtalelse, skrevet af børnenes moster, udtrykt følgende:

'Vores hjerter kan ikke være mere knust end nu. Begge børn var elsket af hele familien og af mange andre'.

Børnenes mor, Jamie Stiles,  takker i det lokale medie The Oregonian for den støtte, hun har modtaget fra lokalsamfundet i forbindelse med den store familietragedie. Og hun har også lagt et opslag ud på Facebook, hvor hun skriver følgende:

'Ord kan ikke udtrykke, hvor taknemmelig jeg er for al den støtte og kærlighed, min familie har fået. Jeg har det ikke godt nu. Jeg er i behandling og vil engang i fremtiden blive mig selv igen. Jeg har læst hver eneste kommentar i har skrevet, og hver eneste af dem er med til at styrke mit fuldstændigt knuste hjerte. Jeg ved, at Lola og William omringer os med deres smukke energi, mens vi navigerer på en vej mod fred og healing....Tak til alle for at skabe lidt lys i mine mørkeste dage.'

artiklen fortsætter under billedet

Kysten langs staten Oregon kan være ganske farlig gennem vintermånederne, hvor der ofte er voldsomme storme med høje bølger. I januar 2017 blev en mand og hans treårige søn også revet ud i havet af en stor bølge, mens hans kone hjælpeløst så til. Mandens krop blev først fundet en måned efter, men den lille drengs krop er aldrig blevet fundet.