Kæmpe karneval i Aalborg: Tonstunge lastbiler skal forhindre terror

Selvom optoget med op mod 100.000 festlige deltagere er kommet roligt fra start, tager politiet ingen chancer, når det kommer til sikkerheden

Foto: René Schütze.
Foto: René Schütze.

Høj musik, gakkede udklædninger, store smil og kolde øl.

Der er gang i Gaden, når det årlige karneval i Aalborg lørdag løber af stablen. Og selvom optoget med op mod 60.000 festlige deltagere er kommet roligt fra start, tager politiet ingen chancer, når det kommer til sikkerheden.

Det skyldes især de mange terrorangreb, der har ramt Europa det seneste år, oplyser Nordjyllands Politi til Ekstra Bladet.

- Vi kan bekræfte, at vi har foretaget nogle ekstra sikkerhedsforanstaltninger, der gør, at man blandt andet ikke kan blive ramt af en vildfaren lastbil, fortæller vicepolitiinspektør, Henrik Skals.

Lastbilerne er samtidig bedre til at skærme mod andre lastbiler end for eksempel betonbarrierer, fordi de kan flytte sig, hvis nu en ambulance skal forbi og tilse nogle af karnevalsgæsterne.

Slutter ved midnat
Derfor vil man også kunne opleve betjente på byens tage, og se flere af de såkaldte salatfade, som flere steder holder og spærrer for trafikken.

- Det skyldes, at vi gerne vil kunne holde det helt store overblik - altså udover terrorsikring, fortæller Henrik Skals.

Artiklen fortsætter under billedet...

Foto: René Schütze
Foto: René Schütze
 

Karnevallet startede klokken 10 lørdag formiddag og slutter ved midnat i Kildeparken. 100.000 mennesker forventes at komme og se det stort anlagte optog.

For karnevallets arrangører er sikkerhed langtfra nyt:

- Vi skal afvikle en god parade og har et tæt samarbejde med Nordjyllands Politi. Dem har vi fuld tillid til. Så var der nogen, der var utrygge over nogle rygter, men de er blevet manet i jorden, siger talskvinde for Foreningen for Karneval i Aalborg Mette Bugge til Ekstra Bladet.

Et opslag på Facebook, om at en nyligt afdød ung mand tog sit eget liv på grund af samvittighedskvaler forud for et angiveligt planlagt terrorangreb mod karnevallet i Aalborg, som fik politiet i Nordjylland til at advare mod opslaget.

Desuden afviste man, at der var hold i rygterne.

Og karnevalsstemningen er ifølge Mette Bugge god og ubekymret:

- Der er liv og glade dage, musik og kærlighed i gaderne. Her skal man have lov til at glemme hverdagen.

- Der er ikke så mange bare bryster, men halvbare. Heldigvis har mange sko på, for skæreskader er noget, vi er bekymrede for. Deltagerne skal gerne igennem paraden med hele fødder, og vi får gode meldinger fra beredskabet.

Mette Bugge fastholder vigtigheden af det årligt tilbagevendende karneval:

- Aalborg har et folkeligt karneval. Det er for folket, byen og deltagerne. Karneval bringer folk sammen og får folk til at gå i fælles retning i en parade, siger talskvinde for Foreningen for Karneval i Aalborg Mette Bugge til Ekstra Bladet.

Udover terrorfrygt og fodskader, gør arrangørerne alt, hvad de kan for at holde væskebalancen i den bagende sol ved lige.

- Der er masser af vandposter og vand til salg, og når man kommer ind i Kildeparken kan man blive spulet med vand for at blive kølet ned, siger Mette Bugge, som fra samaritterne har fået besked om, at det ikke er værre end forventet.

Terror-frygt efter Facebook-rygte: Sådan fandt politiet ung kvinde

Folkefesten begyndte allerede fredag med en symbolsk afbrænding af en kopi af byens vartegn Cimbrertyren.

Det er ifølge Mette Bugge en ældgammel europæisk karnevalstradition at genstarte et nyt karnevalsår ved at afbrænde symboler.

Sensuelle sambapiger til karneval i Aalborg. Foto: René Schütze
Sensuelle sambapiger til karneval i Aalborg. Foto: René Schütze
Karnevalsområdet i Aalborg er sikret mod terror. Foto: René Schütze
Karnevalsområdet i Aalborg er sikret mod terror. Foto: René Schütze
Folkefest i Aalborg. Foto: René Schütze
Folkefest i Aalborg. Foto: René Schütze
Voldsomt mange mennesker i Aalborg. Foto: René Schütze
Voldsomt mange mennesker i Aalborg. Foto: René Schütze