Kæmpe kørekort-brøler: Henter den forkerte app

Lille jysk pasfoto-app er i nat blevet hentet tusindvis af gange, fordi brugerne tror, at det er den nye Kørekort-app - nu drukner ejeren i billeder af folks pasfoto, kørekort og sygesikringsbeviser

Herover kan du se, hvordan man lægger sit fysiske kort på en app
Følg Krimi

Normalt skaber det stor glæde, hvis ens mobile app pludselig bliver et hit.

Men for Kristian Jensen fra Odder har lanceringen mandag aften af den officielle Kørekort-app sat hans lille firma på akut overarbejde.

For da nyheden om det nye digitale kørekort i aftes kom frem, var det hans app kaldet IdPhotos, som brugerne mødte, hvis de søgte efter ordet 'kørekort'. Først i løbet af tirsdag morgen og formiddag dukkede den rigtige app fra Digitaliseringsstyrelsen frem.

- Det betyder, at vores pasfoto-app på blot 12 timer er blevet hentet tusindvis af gange, fortæller Kristian Jensen tirsdag eftermiddag til Ekstra Bladet.

- Og vi får lige nu 10 bestillinger på pasfoto i minutter, hvor vi normalt har mellem 200 og 300 i døgnet.

Den danske app har lagt en advarsel ind i programmet, så brugerne klart kunne se, at deres app intet havde med Kørekort-appen at gøre. Skærmdump fra IdPhotos-appen
Den danske app har lagt en advarsel ind i programmet, så brugerne klart kunne se, at deres app intet havde med Kørekort-appen at gøre. Skærmdump fra IdPhotos-appen
 

Kørekort-app lagt ned: Skaber kæmpe kø

Sender private data
Problemet er bare, at nogle brugere - der tror, at appen er den ægte Kørekort-app - nu også sender billeder af alt fra deres eget kørekort, pasfoto og sygesikringsbeviser. Og ikke det selvportræt man normalt afleverer i appen for så senere mod betaling at modtage en fysisk kopi, der lever op til kravene for et pasfoto.

- Vi skal derfor bruge hele natten på at rydde op, siger Kristian Jensen, der nu manuelt er i gang med at sortere alle de åbenlyse fejl fra og slette de mange private oplysninger.

- Vores data er krypterede, og vi sletter naturligvis det, som intet har med en bestilling af et pasfoto at gøre.

I aftes og hen over natten lå appen IdPhotos øverst, når man søgte efter ordet 'kørekort' i appstore. Det har givet den lille danske virksomhed bag appen til at lave pasfotos et stort oprydningsarbejde. Skærmdump
I aftes og hen over natten lå appen IdPhotos øverst, når man søgte efter ordet 'kørekort' i appstore. Det har givet den lille danske virksomhed bag appen til at lave pasfotos et stort oprydningsarbejde. Skærmdump

Sådan lægger du kørekortet på mobilen

Stort oprydningsarbejde
Der ligger også et større oprydningsarbejde i at sikre, at dem, der faktisk har taget et billede af sig selv det seneste døgns tid, stadig er interesseret i at modtage et printet pasfoto.

- Der er kommet mails fra flere i dag, fordi de har opdaget, at det var den forkerte app, de brugte.

- Men vi vil nu skrive til dem, vi er i tvivl om, ligesom man er velkommen til at kontakte os, hvis man læser historien her og opdager, at vores app ved en fejl er blevet brugt.

5 svar om Kørekort-appen

Kan jeg lægge mit kørekort på flere telefoner?

Du kan godt installere appen på flere telefoner, men du kan alene have dit kørekort aktiveret på en enkelt enhed.

Hvor kan jeg hente appen?

I de danske afdelinger af Apples appbutik og Googles Android appbutik.

Koster det en bøde, hvis min telefon er løbet tør for strøm eller appen fejler?

Ja, hvis du som bilist bliver stoppet af politiet og ikke kan vise et gyldigt kørekort frem, så koster det en bøde.

Hvad gør jeg, hvis min telefon bliver stjålet?

Så kan du spærre appen på Borger.dk.

Kan andre end politiet tjekke mit ID i appen?

Ja, butikker, pakkebude og andre, der har brug for at se dit ID, kan bruge systemet. Se hvordan det foregår her.

- og du kan få mange flere svar her.

Nu bliver dit kørekort digitalt

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

14,8 millioner kroner blev samlet ind på en time