'Boys Town'. Det lyder som navnet på et popband. Men de to i sig selv uskyldige ord dækker over verdens største kriminelle supermarked for børneporno og bestilling af seksuelle overgreb mod især mindreårige drenge.
Den lyssky darknet-platform med 400.743 medlemmer blev lukket i april sidste år, og nu har distriktsretten i Frankfurt én gang for alle svunget retssamfundets pisk over de fire bagmænd med dæknavnene 'Jay Don', 'Fantomet', 'Don Dildo' og 'Puzzy'.