Annonce:
Annonce:

Kæreste udsmuglede brev for drabstiltalt rocker

Krigsminister i Bandidos fik et brev smuglet ud af fængslet, under sin varetægtsfængsling i trippeldrabssagen fra Frederiksberg

De tre tiltalte nægter sig skyldige i sagen.
De tre tiltalte nægter sig skyldige i sagen.
Annonce:
Følg Krimi

Retten på Frederiksberg (Ekstra Bladet): En ung, mørkhåret kvinde fortalte i dag, hvordan hun i sommeren 2016 omgik brevkontrollen, da hun skulle besøge sin drabstiltalte kæreste - rockeren Ian Ramm Hansen i fængslet.

Rockeren er sammen med to andre tiltalt for trippeldrabene på Frederiksberg i november 2015, hvor tre unge mænd på 19, 23 og 24 år blev fundet likvideret i en lejlighed på Christian Paulsens Vej.

Tiltalt: Jeg har haft meget skyldfølelse

I dag gav hans kæreste forklaring i sagen, hvor også kærestens bror - Jimmy Øgendahl - sidder tiltalt.

Under sin varetægtsfængsling har Ian Ramm Hansen siddet under såkaldt brev og besøgskontrol, som betyder, at kun nære familiemedlemmer må besøge ham, samt at alle breve skal læses igennem og kontrolleres af politiet.

Politividne: Løfter sløret for Bandidos' hemmeligheder

Annonce:

Men under sin vidneforklaring i sagen i dag, fortalte Ian Ramm Hansens kæreste, hvordan hun i sommeren 2016 smuglede et brev ud af arresten for rockeren, der er krigsminister i Bandidos.

- Faktisk var det mig, der skrev et brev til Ian først, som jeg smuglede ind. Det var bare et brev, som jeg havde behov for at skrive for at få noget afklaring på vores forhold, fortalte kæresten, som har to børn med Ian Ramm Hansen.

Kæreste aflyttet
Ved næste besøg havde rockeren tilsyneladende et svar klar. For her blev brevet overrakt til kæresten, som ifølge egen forklaring til retten smuglede papiret ud i sin ene sko.

Anklager Jakob Buch-Jepsen afspillede i forbindelse med afhøringen af rockerkæresten i dag flere samtaler mellem den spinkle kvinde og hendes mor og veninde, som afslørede at brevet umiddelbart efter overrækkelsen blev væk.

- Fuck. Jeg kan ikke finde brevet. Det er væk. Jeg må have mistet det i besøgsrummet, lyder det fortvivlet fra rockerkæresten i en af samtalerne - senere finder hun dog brevet igen.

Annonce:

Forsvundet eks-rocker spøger i retssag om trippeldrab

- Jeg havde kommet det ned i sokken.  Og så da jeg kom hjem, så kunne jeg ikke finde det. kørte hele vejen tilbage til stedet og endevendte hele bilen. Og så har jeg åbenbart tjekket den forkerte sko, forklarer hun sin mor på en anden optaget telefonsamtale.

- Hvad var det, som var så vigtigt og  hemmeligt i det brev?, spurgte anklagere Jakob Buch-Jepsen efterfølgende.

- Det var ikke noget, som havde noget med den her sag at gøre. Det var private ting mellem Ian og mig, lød svaret fra kvinden, som tydeligt var beklemt under sin forklaring til retten.

Trippeldrabet: - Ja, jeg skaffede et våben

Kvinden er Bandidosrockerens bedste alibi for natten 11. novemeber 2015, hvor drabene fandt sted. Ifølge Ian Ramm Hansen kom han nemlig hjem i seng klokken 2.00 den nat - drabene fandt ifølge politiet sted 03.40.

Annonce:

- Jeg kan huske, at han kom hjem og vækkede mig, forklarede kvinden, som overfor retten afviste flere gange, at hun var blevet instrueret i sine udsagn.

Lånte penge til revolver
Under dagens retsmøde antydede anklagemyndigheden også, at tiltalte Jimmy Øgendahl formentlig lånte penge af sin søster for at købe den kaliber 38 revolver, som blev brugt under det tredobbelte drab. Pistolen kostede ifølge politiet i omegnen af 12000 kroner.

'Du får ti nu, så klarer vi resten, når jeg er færdig med min søster', står der i en sms, sendt fra Øgendahl til våben-mellemanden, som anklager Jakob Buch-Jepsen læste højt i retten.

Anklager om trippeldrabet: Derfor blev de dræbt

- Lånte din bror tit penge, spurgte anklageren efterfølgende det unge vidne.

- Ja det skete ind i mellem, men jeg kan ikke huske, om han lånte af mig der, lød svaret.

Sagen om trippeldrabene på Frederiksberg, hvor Suhaib Jaffar, Mike Vinther og Phillip Rasmussen mistede livet, forventes afsluttet i maj.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
En bonus på 300 mio. kr. for at handle el - virkelig!?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: