Kajakroer finder lig i Storebælt

Det er endnu uvist, hvem den afdøde er

Se video fra området her. (Video: Local Eyes)

En tysk kajakroer gjorde mandag eftermiddag et uhyggeligt fund, da han roede rundt ved den nordfynske kyst.

- Kajakroeren finder en livløs person, og vi har nu konstateret personen for død. Der er tale om en voksen mand, siger vagtchefen hos Fyns Politi, Mie Brøchner, til Ekstra Bladet.

Se mere video hos Local Eyes.

Politikredsen har et par efterlyste personer i kredsen, og derfor går arbejdet nu med at finde ud af, om liget er en af de efterlyste.

- Ja, først skal han identificeres, og så skal vi se, om der skal være en obduktion bagefter. Umiddelbart ser det ud, som om der ligger en sørgelig historie bag, siger vagtchefen.

- Så I kan godt udelukke en kriminel handling?

- Ja, det tyder alt på, at vi kan.