Kig godt på billedet i toppen af denne artikel. Kan du se fejlen, der nu har kostet britiske Elliott Morris otte og et halvt års fængsel?
Politiet i South Wales kunne godt. For da de så billedet med narko, som Morris falbød på den ellers sikre beskedtjeneste WhatsApp, var det ikke stofferne, de studsede over.

Millionbøde til Facebook i korruptionssag
Billede sendt til 'kunder'
Derimod faldt politiets interesse på, hvor godt billedet viste en del af en hånd, som holdt stofferne frem:
- Billedet var sendt til potentielle kunder for at vise, at 'her er mine varer - jeg sælger det her', forklarer Dave Thomas fra South Wales Police til BBC News.
- Men han (Elliott Morris, red.) tænkte ikke på, at det viste en del af hans hånd, som potentielt kunne være 'et fingeraftryk'.

16-årig i dødskamp på telefonen: - Sig til min mor at jeg elsker hende
Hjælper politiet
Da der manglede et billede af en finger, men kun blev vist en del af hånden, kunne politiet i første omgang ikke finde den skyldige i fingeraftryksregisteret.
Men ved at bruge andre beviser i sagen fandt man frem til Elliott Morris og kunne knytte ham direkte sammen med billedet. Det skete ved at sammenligne billedet af hånden med den samme del på hans hånd:
- De kriminelle bruger den her teknologi for ikke at blive fanget, men vi er nødt til at følge med, siger Dave Thomas om politiet succes mod at bruge billedet som et redskab til at finde den skyldige.
- Det her er fremtiden, som vil gøre det nemmere i fremtiden for lokalt politi at anholde folk meget hurtigt, vurderer han.
Lidl-medarbejder afslører narkohandler-kæreste med billeder på Instagram