Kaptajn afbryder flyvning efter mistænkelig passagersamtale

151 passagerer på et EasyJet-fly fik afbrudt tur til London, fordi mænd blev overhørt tale om bombe

Følg Krimi

Tre mandlige passagerer er tilbageholdt af tysk politi, efter at kaptajnen på et fly fra EasyJet lørdag valgte at foretage en uplanlagt landing i Köln.

Flyet var på vej fra Ljubljana i Slovenien til London.

Passagerer på flyet havde hørt de tre mænd tale om 'terroranliggender', oplyser politiet ifølge Reuters. Derefter valgte piloten at afbryde flyvningen af sikkerhedsmæssige grunde.

Der er ingen oplysninger om de tilbageholdtes identitet.

Politiet foretog en sikkerhedskontrol af flyet og udspurgte passagererne, efter at samtlige 151 sikkert var blevet evakueret via Airbus 319-flyets nødslidsker.

Det oplyser lufthavnen i Köln.

Seks fly blev omdirigeret til andre lufthavne som følge af politiets undersøgelse. Hændelsen påvirkede flytrafikken i området i flere timer.

En rygsæk fra en af de tre mænd blev beslaglagt og sprængt i luften på landingsbanen, oplyser politiet uden at give informationer om rygsækkens indhold.

En talsmand for Tysklands forbundspoliti oplyser til avisen Bild, at piloten havde besluttet at sætte flyet ned i Köln, efter at passagerer havde fortalt kabinebesætningen, at de havde hørt mændene bruge ord som 'bombe' og 'sprængstof'.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby