Karina myrdet på løbetur: Video skal hjælpe med at afsløre morderen

En kvinde fra New York blev myrdet, da hun i starten af august løb en tur nær storbyen. Nu skal en video af hendes sidste færden hjælpe med at afsløre gerningsmanden

Karina Vetrano var kendt som blogger og var meget aktiv på Instagram inden sin død. Foto: Instagram
Karina Vetrano var kendt som blogger og var meget aktiv på Instagram inden sin død. Foto: Instagram
Følg Krimi

En fars værste mareridt blev i august til virkelighed i New York.

Phillip Vetranos datter, Karina Vetranofra New York, løb sin rutinemæssige tur tirsdag d. 2 august, men hun vendte aldrig hjem.

Flere timer senere fandt politiet hende brutalt myrdet i et markområde nær Howard Beach i den østlige del af millionbyen.

Amerikansk politi har fortsat ikke fanget gerningsmanden, men arbejder fortsat på højtryk. I et forsøg på at finde morderen, har NYPD nu offentliggjort en video, der viser de sidste minutter inden Karina Vetranos død.

Ifølge NBC New York fortæller den såkaldte NYPD Commissioner Bill Bratton, at de har offentliggjort videoen af kvinden, fordi de ønsker at sørge for, at mordet stadig er frisk i folks erindring.

- Det er fortsat et af de mord, som vi prioriterer højt, siger Bill Bratton til NBC New York.

Mulig seriemorder?
Efter drabet på Karina Vetrano blev to andre joggere blev myrdet i den nordøstlige del af USA.

Derfor vil politiet ikke afvise, at en seriemorder er på spil.

Karina myrdet på løbetur: Hun kæmpede til det sidste

NYPD har også tidligere udlovet en dusør på 300.000 dollars svarende til knap to millioner kroner, ligesom de har frigivet en fantomtegning af en mand, som efter sigende kan hjælpe politiet i sagen.

Kæmpede til det sidste
Ifølge New York Police Department var hun blevet overfaldet og kvalt, da en tidligere brandmand fandt hende i markerne og ringede til alarmcentralen.

Men hun er ikke blevet slået ihjel uden kamp.

- Denne kvinde har kæmpet en glubsk kamp for sit liv. Hun var kraftigt foreslået, og det tyder på, at hun har kæmpet hårdt imod, har efterforsker i sagen Robert Boyce tidligere sagt til New York Post.

Det frygtelige drab har også medført, at politiet fortsat efterlyser vidner og andre, der ved noget om sagen.

 

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.