Annonce:
Annonce:

Kendt advokat overfaldet i Storstrøm Fængsel

Fange gik amok i advokatlokalet og gav sin forsvarer næseblod

To dage i træk gik den indsatte amok i Storstrøm Fængsel og overfaldt først en medfange og dagen efter sin advokat. Foto: Per Rasmussen
To dage i træk gik den indsatte amok i Storstrøm Fængsel og overfaldt først en medfange og dagen efter sin advokat. Foto: Per Rasmussen
Annonce:
Følg Krimi

Den kendte advokat Claus Bonnez blev overfaldet i Storstrøm Fængsel på Falster, da han sad og talte med sin varetægtsfængslede klient i fængslets advokatlokale.

Pludselig gik den voldstiltalte mand amok og gav sin forsvarer flere slag i ansigtet, så advokaten fik næseblod. Overfaldet betød, at Claus Bonnez var nødt til at trække sig som forsvarer i sagen.

Overfaldet beskrives i en retsmødebegæring, som den 34-årige nu forvaringsdømte Danny Jessen ventes at tilstå i et retsmøde i Retten i Nykøbing Falster 11. august.

Han var syg
Advokat Claus Bonnez siger til Ekstra Bladet, at han har dyb medfølelse med sin tidligere klient, som han mener burde have været anbragt på et psykiatrisk hospital og ikke i et fængsel.

Annonce:

- Jeg tror simpelthen ikke, at han vidste, at jeg var hans advokat. Han var helt rundt på gulvet. Folk kan være så psykotiske, at selv en lægmand kan se det, siger Claus Bonnez.

- Han var så syg og dårlig og var anbragt i fængslet uden nogen form for menneskelig støtte. Han forstod ikke, hvad der foregik omkring ham, siger Claus Bonnez, som mener, at det er 'systemet', der har svigtet den 34-årige mand.

- Jeg håber det bedste for ham, og at han snart får den hjælp, han har brug for, siger Claus Bonnez. Advokaten har aldrig tidligere været udsat for vold fra en klient.

Claus Bonnez føler med sin tidligere klient, som han mener er helt fejlanbragt i et fængsel. Foto: Mikkel Berg Pedersen/RitzauScanpix
Claus Bonnez føler med sin tidligere klient, som han mener er helt fejlanbragt i et fængsel. Foto: Mikkel Berg Pedersen/RitzauScanpix
 

Den 34-årige sad nærmest ringeklokken, og han kaldte på hjælp fra fængselspersonalet, da Claus Bonnez bad ham om det. For en sikkerheds skyld blev advokaten kørt i ambulance til undersøgelse på skadestuen.

Det var, ifølge sigtelsen, anden dag i træk, at den indsatte gik amok i fængslet. Dagen før, 2. januar, kastede han flere gange en stol mod en medfange, der sad på en bænk i afdeling E4. Medfangen blev ramt, men kom angiveligt ellers ikke noget til.

Annonce:

Serie af forbrydelser
Advokaten besøgte sin klient forud for, at den 34-årige skulle stilles for Retten i Odense for 24 forskellige forbrydelser fra to voldtægtsforsøg, vold, trusler, vidnetrusler og ulovlig tvang.

Overfaldet på Claus Bonnez skete i besøgsrum 702 ved 18.30-tiden, hvor advokaten var alene med den indsatte.

Efter overfaldet kunne advokaten ikke længere være forsvarer for den 34-årige, der i stedet fik beskikket en ny kvindelig forsvarer.

28. februar i år blev den 34-årige idømt forvaring på ubestemt tid, fordi Retten i Odense mente, at han er farlig, og at forvaring er nødvendig for at forhindre ny personfarlig kriminalitet.

Anket til Østre Landsret
Danny Jessen har anket dommen til Østre Landsret, som endnu ikke har berammet ankesagen. Den 34-årige ønsker frifindelse for forhold, som han ikke har erkendt, og en mildere dom end forvaring.

Overfaldene i Storstrøm Fængsel på advokaten og medfangen kunne ikke nå at komme med i sagen i Odense, så specialanklager Susanne Bluhm vil nedlægge påstand om en almindelig fængselsstraf for de to overfald.

Annonce:

Hvis Østre Landsret senere stadfæster forvaringsdommen, vil en ny straf for vold ikke i praksis have nogen stor betydning.

Den 34-årige har erkendt de to episoder overfor politiet, så sagen ventes at blive afgjort som en tilståelsessag, så advokat Claus Bonnez slipper for at vidne mod sin tidligere klient.

Den forvaringsdømte har været kriminel siden teenageårene. Som 19-årig stak han en 16-årig pige i maven med kniv. I perioden fra oktober 2019 og til august 2021 begik han den serie overfald, som indbragte ham dommen til forvaring.

Blandt ofrene var en ekskæreste, fængselsbetjente, ansatte på en psykiatrisk afdeling og medpatienter. Et forhold blev begået under flugtforsøg fra retspsykiatrisk afdeling i Middelfart, hvor han var indlagt på det tidspunkt.

Anklager Peter Nygaard-Hansen sagde efter dommen, at retten fulgte anklagemyndighedens påstand:

Annonce:

- Det er vi selvfølgelig glade for. Vi mente, at han er så tilpas farlig, at en tidsbestemt straf ikke er tilstrækkelig. Når man får en forvaringsdom er den tidsubestemt. Derfor bliver han først lukket ud igen, når det er forsvarligt, og ikke bare fordi man rammer en bestemt dato. Det, mente vi, var det rigtige i denne situation, sagde anklageren.

Dette er dom til forvaring

Forvaring er sammen med livsvarigt fængsel den strengeste fængselsstraf i Danmark, fordi den er på ubestemt tid. I gennemsnit sidder forvaringsdømte i mere end 14 år, før de skønnes så ufarlige, at de kan løslades.

Forvaringsdømte kan først løslades, når de ikke længere anses for så farlige, at forvaring er nødvendig.

Forvaring er en fængselsstraf, og selv om de forvaringsdømte ofte har brug for psykologisk eller psykiatrisk behandling, er de ikke i lovens forstand sindssyge. Forvaring må ikke forveksles med en dom til anbringelse på et psykiatrisk hospital.

Forvaringsdømte har oftest en personlighed, som tidligere blev kaldt ’psykopat’ eller ’karakterafviger’. Forvaring blev indført i 1973, da ’psykopat-forvaring’ blev afskaffet.

De fleste afsoner straffen på Anstalten ved Herstedvester, der er et lukket fængsel, men også en behandlingsinstitution for psykisk afvigende. De senere år er der afsagt så mange forvaringsdomme, at de dømte også disser i flere lukkede fængsler.

En kriminel kan kun dømmes til forvaring efter straffelovens § 70, hvis tre krav er opfyldt:

1. Han er skyldig i drab (eller forsøg), røveri, frihedsberøvelse, alvorlig vold, trusler på livet, brandstiftelse, voldtægt eller anden alvorlig sexforbrydelse.

2. Han skal frembyde ’nærliggende fare’ for andres liv, legeme, helbred eller frihed.

3. Forvaring i stedet for fængsel skønnes nødvendig for at forebygge denne fare.

Anklagemyndigheden har pligt til at holde øje med, at en dom til forvaring ikke varer længere end højst nødvendigt. Det er retten, som ved kendelse afgør, om den forvaringsdømte skal løslades. Det sker efter en indstilling fra fængslet, anklagemyndigheden og en psykiatrisk vurdering af den dømtes farlighed.

En forvaringsdømt har ret til selv at søge om løsladelse.

En undersøgelse viste, at i perioden 1984 til 1994 sad en forvaringsdømt i snit syv år og 10 måneder i fængsel. Afsoningstiden er senere steget til i snit 14 år og syv måneders fængsel.

I øjeblikket sidder der 80 forvaringsdømte i danske fængsler, oplyser Kriminalforsorgen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Støjbergs første politiske udspil er at ramme folk i den tredje verden
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
LIGE NU
Annonce:
Annonce: