Peter Madsens elskerinde står frem: Vi havde sex i ubåden
Den kendte anklager i Peter Madsen-sagen, Jakob Buch-Jepsen, stopper, når der er faldet afgørelse i retssagen.
Det bekræfter han over for Ekstra Bladet.
- Ubåds-sagen bliver min foreløbigt sidste sag, da jeg har besluttet at få et andet arbejde. Som led i den personlige udvikling er det naturligt, at man søger nogle nye udfordringer. Jeg har i første omgang søgt orlov i et år, og så må tiden vise, hvad der skal ske, siger Jakob Buch-Jepsen.
Han har fået nyt arbejde på et kontor, der beskæftiger sig med disciplinærsager og straffesager, og som repræsenterer flere offentlige grupper, blandt andet Politiforbundet og nogle militære organisationer. Det kommer til at ske hos advokatfirmaet Koch/Christensen.
Tre advokater: Her er hullerne i ubådssagen
- Jeg ser frem til en række spændende nye sager i forbindelse med mit nye arbejde. Det passer mig fint at skulle arbejde med nogle sager, der har en anden vinkel, siger han.
Han har arbejdet som specialanklager og souschef i Københavns Politi i Advokaturet for Personligfarlig Kriminalitet.
- Nu har jeg været anklager i over 16 år, så som led i den personlige udvikling er det naturligt, at man søger nogle nye udfordringer, og det skal man på et eller andet tidspunkt.
Peter Madsen sidder torsdag tiltalt for drab på den svenske journalist Kim Wall, som sidste år døde under en sejltur med ubåden Nautilus. Han er derudover tiltalt for at have stukket hende 14 gange i underlivet - han nægter sig skyldig i begge dele.
Han erkender dog, at han parterede Kim Wall, efter hun døde på ubåden og smed ligdelene i Køge Bugt.
Peter Madsens forsvarer: Han er meget påvirket af situationen
Kæmpe retssag
200 personer er blevet afhørt i sagen, og 37 af de afhørte er p.t. indkaldt som vidner i sagen. Jakob Buch-Jepsen har ikke ønsket at fortælle til Ekstra Bladet, hvilke vidner der er indkaldt.
Der er tale om en af danmarkshistoriens største drabssager. Der er tilmeldt et stort antal journalister fra 12 forskellige lande til at følge retsmødet i Københavns Byret.
- Vi har aldrig oplevet så massiv interesse fra pressen i Københavns Byret, som vi har gjort med denne her sag, har pressekontakt-dommer i Københavns Byret, Jens Stausbøll, tidligere fortalt til Ekstra Bladet.
Sagen forventes at foregå over 12 retsmøder, og dommen forventes at falde 25. april.
Anklager: Peter Madsens grusomme plan
Kim Walls bror modtog pris på vegne af sin søster
Kim Walls veninde: Peter Madsen sendte plan for ubådsdrab til veninde