'Et klamt og usselt menneske', 'hensynsløs mand' og 'klamme stodder'.
Det er blot nogle af de udtryk, der blevet brugt på sociale medier om den 32-årige mand, der er varetægtsfængslet i forbindelse med kidnapningssagen.
Nu fortæller den sigtedes forsvarsadvokat, Jens Otto Johansen, at han har videresendt materiale fra sociale medier vedrørende den 32-årige mand til politiet.
- De oplysninger, jeg har fået om ubehageligheder, har jeg sendt videre til politiet, om det er en trussel eller overtrædelse af kendelse om navneforbud, siger Jens Otto Johansen til Ekstra Bladet.
Eftersom den 32-årige mand er beskyttet af et navneforbud, er det strafbart at dele informationer, som kan identificere ham. Flere eksperter har desuden advaret mod at dele den varetægtsfængsledes identitet offentligt.
Artiklen fortsætter under videoen ...
Rigtig mange danskere har fået sat navn og ansigt på den anholdte i sagen om kidnapningen af en 13-årig pige. Men de danske medier deler hverken hans navn eller billede. Det gjorde de heller ikke før navneforbuddet - og der er en god grund til det
Adspurgt om der er en særlig sikkerhedstrussel mod den 32-årige mand, og om politiet tager hensyn til dette, svarer forsvarsadvokaten:
- Det er netop derfor, jeg har underrettet politiet, men jeg er sikker på, at både politiet og Kriminalforsorgen er opmærksomme på det i denne type sager, siger Jens Otto Johansen.
Advokaten fortæller videre, at han ikke har set sin klient siden grundlovsforhøret mandag formiddag, men planlægger et besøg i arresten.
- Det bliver formentlig i løbet af denne uge, men det kommer an på, hvad der sker videre i sagen, siger Jens Otto Johansen og understreger, at det afhænger af politiets efterforskningsarbejde.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Erkender delvist
Den 32-årige mand er sigtet for at have frihedsberøvet den 13-årige pige ved at tvinge hende ind i sin bil omkring 100 meter syd for Esholtevej i Kirkerup sydøst for Slagelse.
Herefter skulle manden ifølge sigtelsen have bragt pigen til to adresser i henholdsvis Sorø og Korsør. Det fremgår videre af sigtelsen, at den 13-årige undervejs er blevet udsat for fuldbyrdet voldtægt og andet seksuelt forhold end samleje.
Under grundlovsforhøret kom det frem, at den 32-årige mand delvist erkender sigtelsen. Hvad det nærmere indebærer er dog fortsat uvist for offentligheden, da dommeren valgte at lukke dørene ved grundlovsforhøret.
- Det er en del af det lukkede retsmøde, siger Jens Otto Johansen.
Den 32-årige mand er varetægtsfængslet frem til 11. maj.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Den 13-åriges mor og bonusfar har sat alt til side for at græde med og støtte deres datter, som med moderens udtryk er 'hårdt medtaget' og har været bange. Læs mere om deres reaktion her.
Den 13-årige pige, der blev kidnappets bonusfar, Allan Nielsen, kom med et stort tak til politiet og den danske befolkning