Annonce:
Annonce:

Kim tævet ihjel på gaden: Teenagere tiltalt

To 17-årige drenge er tiltalt for vold med døden til følge. De overfaldt en mand en tidlig morgen i marts - de to nægter sig skyldige

Kim Hansen blev efter sin død hyldet i Parken. Privatfoto
Kim Hansen blev efter sin død hyldet i Parken. Privatfoto
Annonce:
Følg Krimi

To teenagedrenge stod tidligt om morgenen den 5. marts bag et brutalt overfald, der endte med at koste 52-årige Kim Hansen livet.

Det mener anklagemyndigheden ved Nordsjællands Politi, der har rejst tiltale mod de to 17-årige for vold med døden til følge. Det er en mildere paragraf end drab.

Den 52-årige blikkenslager var på vej hjem fra at have set fodbold, da han fik kontakt til drengene, da de var i gang med noget mistænkeligt.

Det fik dem til at overdynge ham med slag og spark, har vicepolitiinspektør og efterforsker Bjørke Kierkegaard tidligere udtalt til flere medier.

Se det ske: Politiet efterforsker en anmeldelse om slagsmål i Frederikssund

Overfaldet skete tidligt om morgen ved 05.30-tiden på A.C. Hansensvej i Frederikssund.

Annonce:

Den 52-årige blev slået og sparket flere steder på kroppen og ansigtet, og ved grundlovsforhøret mod de to sigtede senere samme dag kom det frem, at de mange slag førte til, at manden faldt om på jorden.

Herefter fortsatte de 17-årige voldsudøvelsen. Han skulle være blevet sparket og trampet på, til han lå ubevægelig på jorden.

Klokken 06.20 blev den 52-årige familiefar og fodboldfan erklæret død.

Ved retsmødet lød det, at der ifølge anklagemyndigheden ikke var noget, der tyder på, at de 17-årige og den 52-årige kendte hinanden forud for overfaldet.

Anklagemyndigheden gik ved grundlovsforhøret efter at få teenagerne varetægtsfængslet for drab, men dommeren valgte i stedet at fængsle dem på mistanke om vold med døden til følge.

Det vil sige, at dommeren mente, at der ikke var beviser for, at teenagerne havde til hensigt at slå den 52-årige ihjel. Det er også denne mildere paragraf, der nu er rejst tiltale for.

Annonce:

De 17-årige har erkendt en mindre voldsudøvelse, men har i retten fortalt, at det skete i selvforsvar. Begge nægtede drab, da de var i grundlovsforhør.

Retssag uden nævninger

Anklager i sagen, Martin Stassen, Nordsjællands Politi, oplyser i dag til Ekstra Bladet, at der er en 'overordnet nægtelse i sagen'. Det bekræfter også forsvarsadvokat Tenna Dabelsteen, der repræsenterer den ene af de 17-årige tiltalte.

Ingen af dem vil gå yderligere i detaljer. Ej heller om, hvorvidt de unge har givet en samstemmende forklaring på hændelsesforløbet.

Der har under grundlovsforhøret og ved en senere fristforlængelse været lukkede døre i forhold til, hvad de to har fortalt. 

Anklageren oplyser dog yderligere, at den kommende retssag vil køre som en domsmandssag og ikke en nævningesag.

Annonce:

Hvis man er anklaget for en forbrydelse, hvor man risikerer en straf på mere end fire års fængsel, og man nægter sig skyldig, skal sagen som udgangspunkt køre med nævninger. Men som tiltalt kan man fravælge nævninger. Og det er tilfældet her.

 

 

Her er Ekstra Bladets reportage fra familiens farvel til Kim Hansen:

Gribende: Far, jeg kan ikke se meningen  

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er uforståeligt, at Pytlick er hoppet på den saudiske sportswashing-vogn

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: