Annonce:
Annonce:

Kim Walls kæreste: - Det fylder stadigvæk alting

Fortæller i podcast om livet med Kim Wall, konsekvenserne af tabet, og hvordan han oplevede mediedækningen

Freelancejournalisten Kim Wall blev 30 år gammel. Privatfoto
Freelancejournalisten Kim Wall blev 30 år gammel. Privatfoto
Annonce:
Følg Krimi

Det er fem år siden, at den 30-årige journalist Kim Wall blev slået ihjel af en kynisk drabsmand om bord på ubåden UC3 Nautilus, mens hun var på arbejde.

Og selvom årene er gået, så sidder mindet og tabet af Kim stadig dybt i hendes kæreste Ole Stobbe, der på et øjeblik fik trukket alle fremtidsdrømmene væk.

- Det fylder stadigvæk alting. Det er det, jeg står op til om morgenen og det er det, jeg går i seng til om aftenen. Og i løbet af min nat fylder det også ikke så lidt, siger kæresten i DRs podcast 'Genstart' med programtitlen 'Livet uden Kim Wall'.

Han har efterfølgende fået en diagnose for kompliceret PTSD.

Annonce:

Ole Stobbe og Kim Wall forelskede sig en sommerdag i Nørrebroparken i København, og han var fuldstændig solgt til den svenske kvinde, som han aldrig havde set magen. En kvinde, der sprudlede af nysgerrighed, livsglæde, en gigantisk trang til at fortælle, men også med en evne til at stille spørgsmål til mennesker, der fik dem til at skinne.

Han havde lige mødt hendes forældre aftenen før, hun forsvandt, og Kims mor Ingrid Wall har efterfølgende fortalt ham, at Kim dagen efter havde spurgte moren, hvad hun syntes om ham, hvor hun sagde: 'han er købt', og Kim svarede, 'det er godt, for det er for resten af mit liv'.

- At få den slags ting at vide efter er så godt og så rart, siger Ole Stobbe i podcasten. 

Han afgav også forklaring under retssagen, hvor Peter Madsen blev idømt livstid for drabet.

Da Ole Stobbe så Kim Wall sidste gang, var hun på vej hen til den på det tidspunkt semikendte opfinder, som var i gang med et slags kapløb med andre rum-entusiaster om at være den første, der fik en hjemmebygget raket ud i rummet.

Annonce:

Kim Wall havde tidligere rakt ud til Peter Madsen for at få et interview, og 10. august 2017 kontaktede han hende pludselig. Kontakten mundede ud i, at han inviterede hende med på en tur i sin ubåd, hvor de kunne lave interviewet.

Imens var Ole Stobbe vært for en afskedsfest, han og Kim holdt lige i nærheden, på Refshaleøen, før de skulle rejse sammen til Kina og bosætte sig.

Kim Wall kom dog ikke tilbage til aftalt tid, og derfor begyndte Ole Stobbe at bekymre sig. Efter han havde forsøgt at overbevise sig selv om, at Kim havde det fint, så endte han med at være den, der alarmerede politi og Søværnet.

Efterfølgende har han haft det svært med den massive mediedækning, hvor han følte, at der var nogle andre, der tog ejerskab på noget, der var en så personlig tragedie.

Og selvom han godt forstår, at der er nogle sager, der skal fortælles, fordi vi som samfund kan lære noget af det, så mener han ikke, at det er tilfældet med det, der er overgået Kim.

Annonce:

- Det er hårdt for mig at sige, men der er ikke noget, vi kunne have gjort anderledes for, at det her var undgået, siger han og tilføjer, at medierne som minimum skulle være stoppet op tidligere og kritisk spurgt sig selv, hvor længe det havde nyhedsværdi.

Ole Stobbe har også tidligere givet sit syn på sagen i Weekendavisen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er farligt at leve, du kan dø af det
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: