Kina anholder 15 personer i sag om falske børnevacciner

En kinesisk vaccineproducent har indrømmet at have solgt 250.000 ineffektive vacciner til børn sidste år

Kinesiske myndigheder har anholdt 15 personer for bedrageri i en stor vaccineskandale i landet.

Tirsdag kom det frem, at vaccineproducenten Changchun Changsheng Biotechnology angiveligt har forfalsket vacciner mod hundegalskab, kighoste og difteri, som ofte gives til spædbørn.

Det fik myndighederne til at standse produktionen.

Myndighederne i den nordøstlige by Changchun, hvor virksomheden er baseret, har anholdt 15 personer på mistanke om "kriminelle handlinger". Det gælder blandt andre selskabets bestyrelsesformand, oplyser politiet i byen.

Virksomheden har indrømmet at have solgt 250.000 ineffektive vacciner til børn i Shandong-provinsen sidste år.

Sagen har ødelagt den i forvejen skrøbelige tillid til Kinas kontrolmyndigheder og gjort mange forældre bekymrede.

Myndighederne har varslet en grundig undersøgelse af sagen og lovet, at hoveder vil rulle.

Præsident Xi Jinping har ifølge statslige medier kaldt skandalen "chokerende".

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær