Kina hyrede moddemonstranter i København

En gruppe studerende var hyret ind til at støtte kinesisk toppolitiker under hans besøg i København i 2013

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
Følg Krimi

21 kinesiske studerende var i juni 2013 bestilt til at hylde og støtte den højtstående politiker Yu Zhengsheng under besøget i København.

De studerende skulle også bruges til at skærme for kritiske demonstranter.

Det viser en politirapport  fra Københavns Politi, som Radio24syv har læst.

Ifølge rapporten blev de kinesiske studerende kørt rundt i bus sammen med den officielle kinesiske delegation, så de kunne springe ud af bussen og demonstrere til fordel for Yu Zhengsheng, hvis han blev mødt af Kina-kritiske demonstranter i København.

Politiet var informeret
Mate­ri­a­let fra Køben­havns Politi bekræf­ter, at betjente også i 2013 - lige­som ved den kine­si­ske præ­si­dents besøg i Dan­mark i juni 2012 - havde ordre til at sørge for, at den kine­si­ske dele­ga­tion ikke måtte se Kina-kritiske demon­stran­ter med flag eller ban­nere.

Radiokommunikationen mellem politiets kom­man­do­sta­tion og patrul­jerne på gaden afslører, at politiet var informeret om, at de 21 studerende skulle gå ind foran eventuelle Kina-kritiske demonstranter.

- Lige­som vi har ople­vet før. De er der for at afskærme det, Zhengs­heng ikke må se i Dan­mark, hedder det i politirapporten.

Rapporten bekræfter, at politibetjentene­­­­­­ var beordret­ til at sørge for, at den kine­si­ske dele­ga­tion ikke måtte se Kina-kritiske demon­stran­ter med flag eller ban­nere.

Politiet skulle ikke gribe ind

Det står imid­ler­tid også klart, at der ikke skulle gri­bes ind over for de demon­stran­ter, der udtrykte støtte til Kina og Yu Zhengsheng.

Ifølge politirapporten reagerede de udsendte politipatruljer først nervøst, da der kom meldinger om 'demon­stran­ter', men de kunne hurtigt bero­li­ges, da kom­man­do­sta­tio­nen kunne for­sikre alle om, at der ikke var tale om Kina-kritiske demon­stran­ter.

- Det er en helt uhold­bar for­skel­s­be­hand­ling, hvis poli­tiet behand­ler demon­stran­terne for­skel­ligt, altså tager flag og ban­ner fra de Kina-kritiske demon­stran­ter, mens de øvrige lades i fred, siger Jacob Mchan­gama, direk­tør i tæn­ket­an­ken Justi­tia, til Radio24syv.

Køben­havns Politi har med hen­vis­ning til den igang­væ­rende Tibet-kommission ikke ønsket at kom­men­tere sagen.

Nu er 140 personer blevet afhørt i Tibet-sagen

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde