Annonce:
Annonce:

Klimaaktivister anholdt under modeshow

En klimaaktivist brød ind på catwalk til Louis Vuitton-show for at fordømme modeindustris klimapåvirkning

En klimaaktivist afbrød tirsdag aften et modeshow i Paris for at sætte fokus på industriens påvirkning på miljøet. Foto: Vianney Le Caer/Ritzau Scanpix
En klimaaktivist afbrød tirsdag aften et modeshow i Paris for at sætte fokus på industriens påvirkning på miljøet. Foto: Vianney Le Caer/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Krimi

To personer er blevet anholdt, efter at klimaaktivister tirsdag forsøgte at afbryde et show ved modeugen i Paris.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Episoden fandt sted, da modegiganten Louis Vuitton var i gang med at fremvise sin seneste kollektion.

Showet blev forstyrret, da en kvindelig klimaaktivist fra gruppen Extinction Rebellion gik ind på catwalken og fremviste et banner med teksten 'overconsumption = extinction' (overforbrug = udryddelse på dansk, red.).

Banneret er en hentydning til den miljøpåvirkning, som modeindustrien har på planeten.

Den pågældende aktivist blev dog hurtigt fjernet af sikkerhedsvagter. Det skete, mens modellerne så forvirret til.

Extinction Rebellion er et internationalt netværk for klimaaktivister. Det arbejder på at få medier og politikere til at sætte klimaspørgsmålet højere på dagsordenen.

Gruppen oplyser i en meddelelse tirsdag, at cirka 30 personer har været med til at planlægge protesten. To af dem er blevet anholdt.

Det lyder videre, at den franske regering bør sænke produktionsniveauet i modeindustrien. Især med tanke på, at 'der i 2019 blev solgt 42 stykker tøj per person i Frankrig', udtaler gruppen.

Louis Vuitton har ikke kommenteret episoden tirsdag aften. Modeshowet blev afholdt på det ikoniske museum Louvre. Museet ligger midt i Paris og er verdens mest besøgte museum.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er en dårlig og bedaget idé, at særligt udvalgte fødes med specielle privilegier
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

LIGE NU

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: