Mellem 400 og 500 betjente er udkommanderet til at passe på sommerens folkemøde på Bornholm.
Det erfarer Ekstra Bladet.
Bornholms politidirektør vil ikke kommentere oplysningerne. Men til Ekstra Bladet siger han:
- Folkemødet bliver et andet i år, end det har været de øvrige år, specielt set med politiets øjne. Det sikkerhedsopbud, vi har i år, er større end det har været de sidste mange år, siger, Peter Møller Nielsen, politidirektør på Bornholm.
Det kommende såkaldte folkemøde kan i år fejre fem års fødselsdag efter, at Bertel Haarder (V) fik organiseret det første folkemøde tilbage i 2011 efter svensk forbillede.
Græsk nationalist til folkemøde: Danmark skal forstå os
Wilders til folkemøde gør socialister bitre: Vi går væk
Det generelle sikkerhedsniveau i Danmark er højnet efter vinterens terror i København, der kostede to uskyldige livet. Terroristen, Omar El- Hussein blev også dræbt, da han trak pistoler mod bevæbnede betjente.
Samtidig har en række iøjnefaldende personer meldt deres ankomst til årets udgave af politiker- og mediefesten, der holdes i Allinge på den nordlige del af klippeøen.
Først på banen var Trykkefrihedsselskab, der meddelte, at de har inviteret den hollandske islamkritiker Gert Wilders, der står højt islamisters dødslister.
Jægersoldat: Danske livvagter skal kunne tage kugle for Wilders
Pegida:- Vi kommer også til Folkemødet
For små to uger siden var han inviteret til at tale ved en karikaturkonkurrence for Mohammed-tegninger i Texas. Her blev to angribere dræbt af sikkerhedsfolk.
Også den tidligere økonazist, Daniel Carlsen, har tidligere meldt sin ankomst til folkemødet. Han kalder sig nu nationaldemokrat og er formand for partiet Danskernes Parti.
I går meddelte Carlsen, at han agter at tage medlemmer af det stærkt højrenationale græske parti, Gyldent Daggry, med sig til Bornholm.
Her er der tale om den tidligere artillerigeneral, Georgios Epitideios, der nu er EU- parlamentsmedlem for Gyldent Daggry.