Opdatering: Klokken 18.05 oplyser politiet på Twitter, at begge vognbaner i østgående retning er åbent igen, men at der stadig er kø, der skal afvikles.
Der var søndag eftermiddag spærret på Storebælt i østgående retning som følge af et uheld.
Ifølge Vejdirektoratet er der kødannelse på E20 fra Odense mod Halsskov mellem Nyborg V og Sprogø, og at man skal forvente en forlænget rejsetid på op til 20 minutter.
Ved en 19.00-tiden lød den forlængede rejsetid på hele to timer.
Overfor Ekstra Bladet bekræftede vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters politi Heidi Grandt Andresen, at der tidligere var spærret på grund a et uheld, men at der ikke var personer, som var kommet alvorligt til skade.
Ifølge Ritzau oplyser Vejdirektoratet, at køen ved en 17.15-tiden var cirka fire kilometer lang.