Københavns Politi: Der arbejdes fortsat på storbranden

Slukningsarbejdet af storbranden i Vanløse er fortsat i gang

Branden brød ud fredag eftermiddag og involverede over 100 brandfolk.
Følg Krimi

Lørdag morgen er der fortsat gang i slukningsarbejdet af den storbrand, der fredag eftermiddag brød ud i et etagebyggeri i Vanløse og tog omkring 90 familiers hjem

Det oplyser Københavns Politi på Twitter.

- Der arbejdes fortsat på storbranden Grøndals Parkvej. Godthåbsvej er spærret mellem Vendsysselvej og Grøndals Parkvej. Grøndalsvænge Alle ud til Enebærvej. Grøndals Parkvej ud til Morsøvej. Søg andre veje. Grøndal station kan fortsat benyttes skriver Københavns Politi på Twitter.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Flere end 100 brandfolk har kæmpet med at få styr på flammerne. Billedet her er fra fredag. Foto: Kenneth Meyer
Flere end 100 brandfolk har kæmpet med at få styr på flammerne. Billedet her er fra fredag. Foto: Kenneth Meyer
 

Branden i det store etagebyggeri på Grøndals Parkvej i Vanløse brød ud fredag eftermiddag. Siden har over 100 brandfolk kæmpet for at komme de massive flammer til livs. Et arbejde, der her lørdag morgen fortsat pågår.

Cirka 30 brandfolk er indsat sammen med assistance fra frivilligenheden og Beredskabsstyrelsen, oplyser Hovedstadens Beredskab på Twitter.

- Arbejdet med nedadgående brandspredning har fortsat hele natten og der er stadig cirka 30 brandfolk indsat sammen med assistance fra frivilligenheden og Beredskabsstyrelsen. Vurdering af situationen sker løbende og vi regner med at blive stor del af weekenden.

Der er ikke konstateret nogen tilskadekomne, men cirka 90 familier står uden tag over hovedet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

90 familier står uden tag over hovedet, som følge af storbranden. Billedet her er fra fredag. Foto: Kenneth Meyer
90 familier står uden tag over hovedet, som følge af storbranden. Billedet her er fra fredag. Foto: Kenneth Meyer
 

I første omgang var meldingen, at branden havde bredt sig over fire opgange, men klokken 15.41 fredag oplyste Hovedstadens Beredskab på Twitter, at i alt cirka 12 opgange var påvirket af branden.

Opdateres...

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+