Kørekort-app lagt ned: Skaber kæmpe kø

Interessen for at få et digitalt kørekort har tirsdag været langt større end forventet - det har sat appens servere under et voldsomt pres

Herover kan du se, hvordan man lægger sit fysiske kort på en app
Følg Krimi

GUIDE: Se her hvordan du gør kørekortet digitalt

Tusindvis af danskere forsøger i disse timer at lave en digital version af deres kørekort. Og det skaber nu så stort et pres på serverne bag den nye Kørekort-app, at mange oplever at blive afvist. Eller at installeringen fejler.

- Der har været massiv efterspørgsel, så det kan desværre tage lidt tid, før man kan komme til, forklarede Adam Lebech, der er vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen, for kort tid siden i en chat med Ekstra Bladets læsere.

- Jeg håber, I vil prøve igen lidt senere på dagen. P.t. er der langt over 1000 i minuttet, der forsøger at indrullere deres pas, så en del bliver desværre afvist.

5 svar om Kørekort-appen

Kan jeg lægge mit kørekort på flere telefoner?

Du kan godt installere appen på flere telefoner, men du kan alene have dit kørekort aktiveret på en enkelt enhed.

Hvor kan jeg hente appen?

I de danske afdelinger af Apples appbutik og Googles Android appbutik.

Koster det en bøde, hvis min telefon er løbet tør for strøm eller appen fejler?

Ja, hvis du som bilist bliver stoppet af politiet og ikke kan vise et gyldigt kørekort frem, så koster det en bøde.

Hvad gør jeg, hvis min telefon bliver stjålet?

Så kan du spærre appen på Borger.dk.

Kan andre end politiet tjekke mit ID i appen?

Ja, butikker, pakkebude og andre, der har brug for at se dit ID, kan bruge systemet. Se hvordan det foregår her.

- og du kan få mange flere svar her.

Nu bliver dit kørekort digitalt

Ny telefon og pas med chip
Afvisningen kan dog skyldes mere end blot presset fra de mange interesserede. Man skal nemlig leve op til en række krav, for overhovedet at kunne få lov til at lave et digitalt kørekort.

Blandt andet skal din telefon være en nyere iPhone eller Android, der kan scanne en NFC-chip. Det vil sige iPhone 7 eller nyere med mindst iOS 13.2 som styresystem. Eller en Android-telefon - igen med en NFC-scanner indbygget - og Android 8 eller nyere.

Forklaringen er, at man undervejs i oprettelsen skal hente et billede af sig selv. Det ligger i chippen, som nyere pas har.

- Det skyldes, at man skal bruge et foto til det digitale kørekort. Der gemmes ikke foto nogetsteds i det offentlige. Det slettes i borgerservice inden for 30 dage.

- Det eneste sted, der er et foto, er i folks eget pas. Derfor skal man hente det ind derfra, forklarede Adam Lebech videre i chatten.

Sådan lægger du kørekortet på mobilen

Alt skal være dansk
Kravet om både et dansk pas og et dansk kørekort er også nagelfast. Hvis man for eksempel har et dansk kørekort, men et EU-pas med chip fra Sverige, kan man ikke få et digitalt kørekort i den nye app.

- Der er ikke planlagt at understøtte pas fra andre i lande i denne løsning. Det skyldes bl.a., at der sker et opslag i Rigspolitiets pasregister for at sikre, at passet er gyldigt, lyder det fra Adam Lebech.

På samme måde er det heller ikke godt nok at have et dansk pas med chip, men et kørekort fra for eksempel Færøerne.

- Kørekort-appen er baseret på Rigspolitiets kørekortregister, så man skal have et dansk kørekort.

Samme udløbsdato som kørekortet
Til gengæld kan brugerne glæde sig over, at selvom deres pas snart udløber, så er det kørekortets udløbsdato, som gælder i den digitale version.

- Den udløbsdato, der står i dit fysiske kørekort, følger med over i den digitale.

- Derimod er billedet af dig i dit digitale kørekort sandsynligvis nyere, fordi det hentes fra dit pas, der kun kan være op til 10 år gammelt.

Se mere om hvordan du opretter dig her. Og læs alle svarene fra Adam herunder:

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+