Det er dagligt, at politiet beslaglægger biler på grund af vanvidskørsel.
Det samme skete for 25-årig mand, der tirsdag eftermiddag blev målt til 172 km/t på Hovedvejen i Auning på Djursland, hvor man må kun køre 80.
Det skriver Østjyllands Politi i sin døgnrapport.
Manden fik inddraget sit kørekortet, og bilen blev beslaglagt med henblik på konfiskation.
Hverdagskost
Lovændringen, der gjorde det muligt for politiet at beslaglægge bilen, trådte i kraft 31. marts 2021.
Siden er i alt 996 køretøjer er på landsplan blevet beslaglagt på grund af farlig kørsel. Det er et gennemsnit på 2,72 beslaglagte køretøjer per dag.
Det oplyser Rigspolitiet, der har skaffet tal fra de 12 politikredse.
Der er tale om vanvidskørsel, hvis man for eksempel i en byzone når op på mere end 100 kilometer i timen og dermed kører dobbelt så hurtigt som tilladt.
Også spritkørsel med en promille over 2,00 og uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder stemples som vanvidskørsel.