Kørte 188 km/t på landevej: 'Fuldstændig sindssygt'

Politiets fotovogne i Vestjylland fangede onsdag to gange vanvidskørsel i på landevej

Her på Lemvigvej blev der kørt 180 km/t onsdag. Foto: Google Maps
Her på Lemvigvej blev der kørt 180 km/t onsdag. Foto: Google Maps
Følg Krimi

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst).

To bilister havde tilsyneladende ualmindeligt travlt onsdag i den vestlige del af Jylland.

Ifølge Midt- og Vestjyllands Politi blev den ene bilist fanget med speederen i bund på Salshøjvej i en 80 km/t-zone, mens en anden fartbølle blev nappet med speedometret på 180 km/t i en 60 km/t-zone på Lemvigvej ved Struer.

Og de to oplevelser kalder politiet for skræmmende.

- Det er jo fuldstændig sindssygt. Det er jo et tegn på, at de her personer er fuldstændig ligeglade med andre mennesker. Det er helt horribelt at se, siger vagtchef Anders Olesen til Ekstra Bladet.

Ifølge vagtchefen står de to fartbøller nu over for en ubetinget frakendelse af kørekortet i seks måneder, ligesom de igen skal op til en køreprøve, hvis de vil have kortet tilbage.

Målingen er fanget i en såkaldt ATK-måling, hvor det er muligt at se på en skærm, hvor hurtigt fartbøllerne er målt til at køre.

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst).

Seneste nyt

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.