Kørte Emilie ihjel: Dommer slukker pushers juledrøm

Den 24-årige, der er tiltalt for trafikdrabet på 19-årige Emilie Hansen, har endnu engang forsøgt at blive løsladt

Emilie Hansen fra Kastrup var en glad pige med hele livet foran sig. Hun døde sankthansnat efter en hyggelig aften på Islands Brygge. Privatfoto.
Emilie Hansen fra Kastrup var en glad pige med hele livet foran sig. Hun døde sankthansnat efter en hyggelig aften på Islands Brygge. Privatfoto.
Følg Krimi

Manden, som er tiltalt for med sin vanvidskørsel at have dræbt 19-årige Emilie Hansen sankthansnat, får ikke lov at holde jul på fri fod.

Det har en dommer afgjort, oplyser Københavns Byret til Ekstra Bladet.

Emilie Hansen fra Kastrup mistede livet, da en Audi A4 Limousine med fire unge kørte over for rødt og påkørte hende i krydset Englandsvej/Sundholmsvej på Amager.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Emilie Hansens mor Channie Rasmussen og den øvrige familie og venner er dybt frustrerede over, at de skal vente indtil 25. januar, før der falder dom i sagen. Foto: Linda Johansen
Emilie Hansens mor Channie Rasmussen og den øvrige familie og venner er dybt frustrerede over, at de skal vente indtil 25. januar, før der falder dom i sagen. Foto: Linda Johansen

Den 24-årige fører af bilen, der også er flergangsdømt pusher, har siddet varetægtsfængslet siden 24. juni, og nu ville han altså løslades lige op til jul, eftersom sagen blev udskudt til januar måned.

Men ønsket om at kunne holde jul på fri fod er altså ikke blevet opfyldt. Den 24-årige fører har flere gange forsøgt at blive løsladt, men uden held.

Anklager Emilie Jønsson oplyser til Ekstra Bladet, at hun er tilfreds med, at den dømte pusher skal sidde bag tremmer, indtil der er faldet dom i sagen.

De tre medpassagerer i bilen, en 18-årig kvinde og to mænd på henholdsvis 23 og 24 år, har siden dødsulykken været på fri fod.

Lettelse hos familie
For Emilie Hansen mor, Channie Rasmussen, er det en lettelse, at den 24-årige fortsat skal sidde varetægtsfængslet. Hun har tidligere fortalt Ekstra Bladet om dagen, hvor Emilie blev dræbt, og hvorfor hun nu gerne vil sætte fokus på vanvidsbilisme.

Moren fortæller, at det er hårdt nok at vide, at de tre medpassagerer i bilen, får lov til at holde jul med deres familier.

- Det har fyldt meget, om han kom ud eller ej. Det er i forvejen en skræmmende tanke, at jeg kan møde de tre andre på gaden, siger Channie Rasmussen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Channie Rasmussen besøgte ulykkesstedet dagen efter hendes datters død. Foto: Linda Johansen
Channie Rasmussen besøgte ulykkesstedet dagen efter hendes datters død. Foto: Linda Johansen
 

Juleaften er det præcis et halvt år siden, at Emilie Hansen døde.

Under retsdagene i december kom der nye detaljer frem om trafikdrabet. Blandt andet, at den 18-årige kvinde filmede en Snapchat-video i sekunderne op til påkørslen. Hun filmede også politiets arbejde i smug.

De nye detaljer har rippet op i savnet og sorgen hos familien. Derfor bliver julen ikke fejret i deres familie i år.

- Jeg har været ude for at købe adventsgaver til min yngste datter, og jeg skulle jeg jo også have købt en til Emilie, men det kan jeg ikke. I stedet kan jeg gå ned og lægge en blomst på hendes gravsted, fortalte Channie Rasmussen efter et af retsmøderne.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra den 24-åriges forsvarer Mette Maria Lorentzen, men hun er i skrivende stund ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde