’Din bror har slået mig i hovedet med et bat’.
’Jeg har stukket ham.’
Det er ordene, Line Cecilie Knoth får slynget i hovedet, da hendes 29-årige ekskæreste pludselig står i hendes have og råber hendes navn igen og igen.
Hun mærker panikken overtage hele kroppen. Og så løber hun de 300 meter ned mod torvet, hvor de to mænd for få øjeblikke siden stod og råbte ad hinanden på åben gade.