Kommunal chef fyret: Købte kurser hos sin søster

En centerleder er afskediget, og samtidig er der indledt fyringssag mod Nordfyns børne- og familiechef

Følg Krimi

Nordfyns Kommune har fyret en centerleder for Nordfyns Børne- og Familiecenter med øjeblikkelig virkning. Den kvindelige leder er også politianmeldt for brud på sin tavshedspligt.

Det oplyser kommunen på sin hjemmeside.

Samtidig indleder Nordfyns Kommune en fyringssag mod kommunens chef for Børn og Familie.

TV2/Fyn afslørede 22. april, at centerlederen havde købt kurser hos sin søster. Det vidste hendes leder, børne- og familiechefen, men greb ikke ind.

Fyringen kommer, fordi en uvildig undersøgelse fra Kommunernes Landsforening (KL) er færdig. 24. april bad kommunen KL undersøge sagen, og de to ledere blev sendt hjem fra arbejde.

Givet søster oplysninger
Undervejs kom det frem, at centerlederen har givet sin søster stærkt fortrolige oplysninger om to børn. Dermed brød hun sin tavshedspligt, lyder det.

- Det er helt afgørende, at vores borgere kan have tillid til, at deres oplysninger er i sikre hænder hos Nordfyns Kommune og bliver behandlet i overensstemmelse med den gældende lov, siger kommunaldirektør Morten V. Pedersen:

- Vi kan konstatere, at der bevidst er videregivet stærkt personfølsomme oplysninger om to børn, hvorfor vi tager dette alvorlige skridt.

Nordfyns Kommune var torsdag i kontakt med de to børns forældre. De fik at vide, at der er videregivet personfølsomme oplysninger om deres børn. Desuden forklarede kommunen, hvordan den har fulgt sagen op.

Kommunen vurderer, at det var et alvorligt ledelsessvigt, da børn- og familiechefen ikke greb ind over bruddet på tavshedsreglerne, selv om han kendte til sagen.

Det er dette ledelsessvigt og tab af tillid til børn- og familiechefen, som er grunden til, at Nordfyns Kommune har indledt en fyringssag mod ham.

En fuldtonet skandale

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.