Kommune efter overgreb: En finger i numsen er ikke voldtægt

Tidligere ansat er rystet over ledelsen for socialområdet i Københavns Kommune

- Jeg blev aldrig kontaktet af politiet, selv om det var mig, der råbte op, og det gjorde mine kollegaer heller ikke, siger Steen Ove Hansen i dag til Fagbladet FOA. Foto: Jonas Olufson
- Jeg blev aldrig kontaktet af politiet, selv om det var mig, der råbte op, og det gjorde mine kollegaer heller ikke, siger Steen Ove Hansen i dag til Fagbladet FOA. Foto: Jonas Olufson
Følg Krimi

Hvornår er noget en voldtægt? Og hvornår er det 'bare en finger i numsen'?

Den diskussion satte en kommunal leder for bostedet Ringbo ifølge Fagbladet FOA i gang, da en nu tidligere ansat på stedet forsøgte at få Københavns Kommune til at handle og tage et ansvar efter adskillige sager om voldtægter mod stedets sindslidende beboere.

Adskillige voldtægter af psykisk syge anmeldt på bosteder

Chef: Kritik mistænkeliggør ledelsen
Ifølge fagbladet er der alene mellem 2009 og 2012 anmeldt syv voldtægter på Ringbo, hvoraf de fleste har en medbeboer som mistænkt. Det viser politiet registreringer.

Men da medarbejderen, Steen Ove Hansen, under en tjenstlig samtale med en psykolog forsøgte at råbe ledelsen op om flere overgreb, endte chefens svar senere at blive, at han mener, det er en mistænkeliggørelse af ledelsen og alvorligt over for andre beboere at kalde overgreb for systematiske.

Det kom frem, efter psykologen havde brudt sin tavshedspligt for at orientere ledelsen, fremgår det af et internt referat fra kommunen.

Efter drab på bosteder: Betjente overfaldes og trues af psykisk syge

Steen Ove Hansen er skuffet over, at ledelsen i socialområdet under Københavns Kommune ifølge ham har haft mere travlt med at mistænkeliggøre de ansatte end at løse problemerne med overgreb mellem beboerne. Foto: Jonas Olufson
Steen Ove Hansen er skuffet over, at ledelsen i socialområdet under Københavns Kommune ifølge ham har haft mere travlt med at mistænkeliggøre de ansatte end at løse problemerne med overgreb mellem beboerne. Foto: Jonas Olufson

Fagfolk om bosteder: Næste drab er politikernes ansvar

Ansat: Rystet over den reaktion
Samtidig mener lederen, det er vigtigt, om der faktisk er sket en voldtægt eller 'blot' en finger i numsen, der 'jo ikke er en voldtægt':

- Jeg var rystet over den måde, som ledelsen tacklede sagen på.

- Det handler om voldtægt af kommunens svageste borgere. I stedet for at tage det dybt alvorligt, så går den ansvarlige chef op i, om man nu kan definere overgrebet som voldtægt eller ej, siger Steen Ove Hansen til fagbladet.

LÆS OGSÅ: Samfundet svigter når psykisk syge voldtages

Blev det overhovedet anmeldt?
I dag er Steen Ove Hansen i tvivl, om de informationer, han og andre medarbejdere gav om mulige overgreb, faktisk er gået videre til politiet, som centerlederen i sin tid lovede:

- Jeg blev aldrig kontaktet af politiet, selv om det var mig, der råbte op, og det gjorde mine kollegaer heller ikke.

- Enten har politiet svigtet - eller også har opkaldet ikke fundet sted, fortæller Steen Ove Hansen til fagbladet.

Politiet har ikke i deres arkiver registreret en henvendelse fra kommunen. Den ansvarlige centerleder har ikke ønsket at udtale sig om sagen.

Borgercenterchef: Vi reagerer, når der sker noget

- Det er politiets opgave at efterforske de sager, der bliver anmeldt til dem. Hvorvidt de finder behov for at afhøre personale, beboere eller andre, er deres afgørelse.

- Ligesom det også er politiet, der vurderer om en sag henlægges. Det har Københavns Socialforvaltning ingen indflydelse på, forklarer kommunens borgercenterchef, Jan Jensen, til Fagbladet FOA.

- Hvad har kommunen gjort efterfølgende på Ringbo for at forebygge voldtægter af kommunens svageste?

- Beboerne er myndige mennesker som alle andre, og behandles derfor som mennesker i det øvrige samfund.

- Vores personale kan ikke forudse, hvis der sker voldelige sammenstød mellem enkelte beboere.

- Men de skal reagere omgående og tilkalde politi, hvis det sker.

- Den angivelige anmeldelse til Københavns Vestegns Politi den 18. januar 2011 fremgår ikke af listen over sager fra Ringbo, som politiet har tilsendt mig. Hvornår sendte I den, og hvad stod der i den?

- Da der er tale om en fem år gammel sag, kan vi ikke se den.

Efter syv år på Ringbo: - De er jo ligeglade med afvigerne

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

En fuldtonet skandale