Konen var indlagt med kræft: Så forfalskede han hendes underskrift og søgte om skilsmisse

- Da jeg ringede til dem, sagde de noget om en skilsmisse. Jeg sagde, at jeg ikke havde søgt om skilsmisse...

Foto: Ritzau Scanpix.
Foto: Ritzau Scanpix.

I 2015 blev 41-årige Lucy McDonnell-Jones fra Storbritannien diagnosticeret med kræft i lysken, bækken, ryggen og maven.

Hun var efterfølgende indlagt på hospitalet i ni måneder for at få den nødvendige behandling mod kræften.

Inden hun blev syg, var hun flyttet og separeret fra sin mand gennem 18 år Nicky Jones og fast besluttet på, at hun med tiden ville skilles.

- Jeg tænkte, at jeg ville komme videre i mit liv, men da jeg fik at vide, at jeg havde kræft, blev alt vendt op og ned. Da alt det skete, bekymrede jeg mig ikke om skilsmissen. Jeg troede ikke, at det ville komme til at ske, fortæller Lucy McDonnell-Jones til nyhedsbureauet SWNS.

Da hun efter ni måneder blev udskrevet, tog hun hen til familiens hjem, hvor Nicky Jones boede, for at hente nogle ting. Her fandt hun papirer fra retten, hvor der stod hendes navn på.

- Da jeg ringede til dem (retten, red.), sagde de noget om en skilsmisse. Jeg sagde, at jeg ikke havde søgt om skilsmisse, og de rådede mig til at kontakte en advokat, uddyber hun over for SWNS.

Nicky Jones havde søgt om at blive skilt fra hende, hvilket hun ifølge retten havde skrevet under på. Det gik dermed op for hende, at han havde forfalsket hendes underskrift, mens hun var indlagt.

Havde hun ikke opdaget det, var skilsmissen gået igennem seks uger senere.

Foto: Ritzau Scanpix.
Foto: Ritzau Scanpix.

Hun skyndte sig derfor at kontakte en advokat og melde sagen til politiet.

Ifølge SWNS er Lucy McDonnell-Jones overbevist om, at det skyldtes, at Nicky Jones ville have deres hjem og opsparinger.

- Forfalskningen forårsagede fru Jones en masse smerte, da hun blev behandlet for kræft. Hun tror, at han forfalskede hendes underskrift i et forsøg på at få en økonomisk gevinst, mens hun var syg, fortæller anklager i sagen Helen Randall til SWNS.

Foto: South Wales Police.
Foto: South Wales Police.
 

Nicky Jones fik i Swansea Crown Court en dom på otte måneder, hvoraf fire måneder skal afsones i fængslet. Han har derudover fået et to års polititilhold mod at kontakte Lucy McDonnell-Jones.

Parret er nu blevet skilt.

24-årige Hanna løj sig dødssyg af kræft - nu skal hun i fængsel