Kongeskibet i redningsaktion

Kort efter klokken seks mandag morgen meldte en kutter med to om bord, at den var ved at synke

Kongeskibet i redningsaktion

Normalt kender vi kongeskibet fra, når dronningen går ombord som i videoen her. Men mandag morgen deltog skibet i en redningsaktion

Ved du noget?

Indsend billede el. video

Maks. 5MB

OPDATERING klokken 08.41:

Kutteren er lokaliseret nordøst for Hesselø, hvor den stadig var flydende. En redder har været ombord, og skibet skal slæbes i havn. Aktionen sluttes fra Forsvarets side, oplyser de på Twitter.

 

Kongeskibet Dannebrog, to helikoptere og flere andre enheder er sat ind sydøst for Hjelm i Kattegat.

Forsvaret modtog omkring klokken seks mandag morgen en melding fra en kutter med to om bord, der var ved at synke.

- Dannebrog var i området og går selvfølgelig ind, når der bliver kaldt mayday, siger Mikael Back Svendsen, der er vagthavende officer hos Forsvaret.

Han fortæller desuden, at ud over den ene helikopter, der allerede er på stedet, er en til på vej. Derudover er der også fritidssejlere, der hjælper til med at finde kutteren.

Til Ekstra Bladet fortæller Mikael Back Svendsen yderligere, at de leder i et område, der strækker sig fra Hundested, Hesselø og Hjelm.

- Vi har lidt fokus på, hvor det egentlig er henne. Vi leder efter et skib og ikke folk i vandet. Vi har to helikoptere derude, og den ene skal snart tilbage for at tanke.

- Man har tilsyneladende haft fat i ham, der har alarmeret til at begynde med. De befinder sig stadig på båden, og den er ikke gået ned endnu, men meldingen er, at båden tager vand ind, siger Mikael Back Svendsen.

Kongeskibet deltager i redningsaktionen. På billedet ses det område Forsvaret leder i, hvor kongeskibet Dannebros placering er er den lyserøde prik med omrids. Foto: Skibsfart.dk
Kongeskibet deltager i redningsaktionen. På billedet ses det område Forsvaret leder i, hvor kongeskibet Dannebros placering er er den lyserøde prik med omrids. Foto: Skibsfart.dk
 

Enhederne har kort efter klokken otte mandag morgen endnu ikke fundet kutteren.

Kongeskibet Dannebrog, der tidligere på måneden har haft dobbelt motorstop, sejler igen.

Lørdag gik dronningen om bord på skibet i København. Søndag stævnede det ud og sejlede mod Aalborg. Derfra skal regenten videre til Trend for at tage ophold.