Kopi af ekstremt kostbart klenodie stjålet

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har afspærret et stort område ved det historiske museum Borgcentret nær Gåsetårnet

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Et indbrud tvang mandag politiet til at afspærre et stort område ved Borgcentret nær Gåsetårnet i Vordingborg.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Ekstra Bladet.

- Jeg kan oplyse, at der har været et indbrud, og vi lige nu har afspærret et stort område. Mere kan jeg ikke fortælle lige nu, men vi arbejder på en pressemeddelelse, siger vicepolitiinspektør Peter Damgaard til Ekstra Bladet.

Efterfølgende har Danmarks Borgcenter udsendt en pressemeddelelse, hvor de skriver følgende:

- Natten til mandag var Danmarks Borgcenter i Vordingborg udsat for et indbrud. En kopi af det kostbare Hiddensee-smykke blev stjålet fra udstillingen Vikingernes Metropol. Indbruddet blev dokumenteret på museets videoovervågning, og politiet anholdt umiddelbart efter tyveriet to mistænkte i sagen, skriver museet i pressemeddelelsen.

Ifølge museet lykkedes det gerningsmændene at bryde en dør i den topsikrede bygning.

- Tyverialarmen gik straks i gang og alarmerede vagtcentralen, og få minutter efter ankom en vagt til museumsbygningen. Museets videoovervågning viser, hvordan de to mænd trængte ind i bygningen og målrettet gik efter én speciel montre. På under et minut var de to indbrudstyve ude af bygningen igen, skriver museet i pressemeddelelsen.

Fakta om det uvurderlige smykke

Hiddensee-smykket er ét af de fineste guldfund fra vikingetiden og regnes for at være Tysklands ”Guldhorn”.

Smykket formodes at være fremstillet i Hedeby omkring 970 og omfatter 16 dele med i alt 600 gram guld. Smykket er meget fint udsmykket med såkaldt filigran-arbejde med motiver med inspiration fra både Skandinavien, Frankerriget og Mellemøsten. Noget at det unikke ved smykket er, at det kan knyttes til håndværkere i Hedeby, selvom smykket blev fundet i 1872 i Hiddensee ved Stralsund i det nordøstlige Tyskland.

Den udstillede kopi er meget præcis i forhold til originalen. Kopien er dog kun forgyldt og ikke af massivt guld.

Kilde: Danmarks Borgcenter

Stoppet på bro
Efterfølgende har de to gerningsmænd flygtet fra stedet, men det opdagede politiet hurtigt.

Ifølge pressemeddelelsen lykkedes det en patrulje at stoppe tyvene, der forsøgte at flygte over Storstrømsbroen i høj fart.

Ekstra Bladet har efterfølgende talt med Peter Damgaard, der oplyser, at de i den forbindelse fik anholdt de to mistænkte ved en tilfældighed og ved hjælp af en tilfældighed.

Politiet var i gang med at hjælpe med en overførsel af en meget bred mejertærsker, og det blev tyvenes stopklods.

- Det var der en bil, som ikke respekterede, og den kørte forbi patruljens afspærring. Bilen kunne dog ikke komme længere end til den mejetærsker, der var på vej over. Da bilen holdt stille, var en mand var steget ud og var kravlet ud på ydersiden af broen. Det så noget underligt ud, og der blev derfor sendt flere patruljer til broen, oplyser politiet.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen
 

Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen
 

Begge mænd blev hurtigt anholdt og er blevet fremstillet i grundhlovsforhør. Ifølge Ekstra Bladets mand på stedet er der tale om to mænd på henholdsvis 25 og 32 fra København, der er blevet sigtet for tyveri af særlig grov beskaffenhed.

Ifølge dommeren var smykket, selv om det var en kopi, helt uvurderligt. De to sigtede nægter sig skyldige, men blev alligevel fængslet frem til 12 september, mens politiet efterforsker sagen.

Samtidig blev smykket fundet i god behold, og det er nu igen på plads på Danmarks Borgcenter. Udover smykket blev også ni unikke presforme til guldsmykkerne stjålet.

Ifølge Borgcenteret er presformene i dette tilfælde endnu mere kostbare end selve kopien af smykket.

- Disse presforme er udlånt af Vikingermuseum Haithabu. Presformene er i denne sammenhæng den største af skattene, idet de mere end 1000 år gamle forme viser, at det fantastiske guldsmykke blev fremstillet i Hedeby. Det er en forbindelse, som det ellers er næsten umulig at lave, skriver de.

Danmarks Borgcenter ligger midt i Danmarks største borgruin ved Vordingborg Slot, og huser lige nu en udstilling kaldet 'Vikingernes Metropol'.

Ifølge museet er der tale om en 'udstilling i verdensklasse med helt unikke genstande fra Hedeby-museet ved Slesvig sat ind i en helt ny sammenhæng og scenografi på Danmarks Borgcenter'.

Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen

Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen

Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen

Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen
 

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)