Annonce:
Annonce:

Kræver fængselsstraf til provokunstner

Provokunstneren Ibi-Pippi må væbne sig med tålmodighed, efter domsafsigelsen blev udsat ved mandagens retsmøde

Provokunstneren Ibi-Pippi må væbne sig med tålmodighed, efter domsafsigelsen blev udsat ved mandagens retsmøde. En sag, som hverken forsvarer eller anklager har meget erfaring med

Annonce:
Følg Krimi

RETTEN I VIBORG (Ekstra Bladet): Der var overraskelse hele vejen rundt, da tilståelsessagen mod Ibi-Pippi Orup Hedegaard skulle tage sin afslutning ved Retten i Viborg mandag eftermiddag.

Hun er sigtet for at have udøvet hærværk mod Asger Jorns kunstværk 'Den foruroligende ælling', ved at have limet et billede af sig selv på maleriet og derefter signere det med tusch.

Men retssagen mod provokunstneren Ibi-Pippi blev ikke afgjort som ventet, da dommeren udbad sig en uges betænkningstid, før dommen afsiges.

Hærværkskvinden Ibi-Pippi havde forud for retsmødet godtaget erstatningskravet på knap 1,9 millioner kroner.

Men i retten var der stor forskel på anklagerens og forsvarerens strafpåstand.

Annonce:

Specialanklager Søren Klovborg Laustsen argumenterede for mellem et og halvandet års fængsel, mens forsvarer Mette Grith Stage ikke mente, at hærværket var til mere end seks måneders fængsel.

Afgørelsen kommer først 13. marts.

- Både anklageren og jeg var meget overraskede over, at der ikke faldt dom i sagen i dag, sagde Mette Grith Stage til Ekstra Bladet, umiddelbart efter retsmødet var overstået.

Artiklen fortsætter ...

Forsvarer Mette Grith Stage foran Retten i Viborg umiddelbart efter domsafsigelsen blev udsat. Foto: Ernst van Norde
Forsvarer Mette Grith Stage foran Retten i Viborg umiddelbart efter domsafsigelsen blev udsat. Foto: Ernst van Norde
 

Rystende nervøs
Det var en rystende nervøs Ibi-Pippi, der mødte op ved Retten i Viborg iført en lyserød t-shirt med en påtrykt pony.

Her blev hun flankeret af flere støtter - heriblandt den kontroversielle kunstner Uwe Max Jensen, der ironisk argumenterede for fængsel til sin veninde.

Under retssagen forklarede provokunstneren sig, og gav baggrunden for, hvorfor hun begik hærværket en forårsdag i 2022.

Annonce:

- Motivationen er, at det er vigtigt, at der er en diskussion om, hvem der har retten til værket. Asger Jorn ejede værket juridisk set, men han havde ikke tilladelsen fra den oprindelige kunstner, forklarede Ibi-Pippi under retsmødet.

- Man hylder en kunstner for at ødelægge en anden kunstners værk. Det, synes jeg ikke, er rimeligt.

Efterfølgende var det en tydeligt lettet mor til otte, som trods den manglende dom beskrev sit første møde med en dansk retssal.

- Selvom der ikke er faldet dom, så er jeg på sin vis lettet. Jeg har aldrig været i et retslokale før, så jeg vidste ikke, hvad det indebar, siger Ibi-Pippi til Ekstra Bladet.

- Jeg føler en form for lettelse, selvom lettelsen selvfølgelig først blive rigtig, når dommen falder, og jeg ved, hvad den indebærer.

Artiklen fortsætter ...

Uwe Max Jensen mødte op for at vise sin støtte til Ibi-Pippi. Foto: Ernst van Norde
Uwe Max Jensen mødte op for at vise sin støtte til Ibi-Pippi. Foto: Ernst van Norde
 

Den foruroligende (k)ælling
'Den foruroligende ælling' blev for en stund til 'Den foruroligende kælling' da provokunstneren Ibi-Pippi 29. april 2022 gik ind på Asger Jorn museet i Silkeborg og udøvede hærværk mod det berømte maleri.

Annonce:

Her limede hun et billede af sig selv på maleriet, for efterfølgende at signere maleriet med en tusch.

Oprindeligt havde Asger Jorn købt maleriet på et loppemarked, hvorefter han tilføjede en ælling til originalen. Ibi-Pippis hærværk var ifølge hende selv et opgør med den kunstneriske ophavsret, hvor hun ved at tilføje signatur og selvportræt tog værket væk fra Asger Jorn.

- Jeg ønskede at sætte fokus på den kunstneriske ophavsret, og det synes jeg lykkedes til en vis grad, sagde Ibi-Pippi til Ekstra Bladet få dage før, retssagen startede mod hende.

Efterfølgende erkendte Ibi-Pippi hærværket, og hun blev sigtet af Midt- og Vestjyllands Politi for aktionen.

Hærværket satte også et større restaurationsarbejde i gang, og hærværket endte i følge retsdokumenter med at forvolde skader for knap 1,9 millioner kroner.

Artiklen fortsætter ...

Ibi-Pippi foretog i 2015 juridisk kønsskifte. Foto: Privatfoto
Ibi-Pippi foretog i 2015 juridisk kønsskifte. Foto: Privatfoto
 

Annonce:

Provokationens mester
Det kontroversielle hærværk er ikke den første aktion fra provokunstnerens hånd.

I 2015 foretog Ibi-Pippi et juridisk kønsskifte og er siden blevet anerkendt som kvinde. Det førte blandt andet til en chokerende aktion i Viborg Svømmehal, hvor de kvindelige badegæster måtte acceptere, at kvinden med påhænget klædte om blandt dem.

Knap en måned før Jorn-hærværket tog Ibi-Pippi kampen op med selveste Vladimir Putin. I en kontroversiel performance valgte Ibi-Pippi i marts 2022 at gennemføre samleje med en lolita-dukke, som havde påklistret et portræt af den russiske præsident. Hun truede efterfølgende Putin med at gentage performancen i Ukraine, men det er endnu uvist, om det nogensinde blev ført ud i livet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Stadig en stank af magtmisbrug i minksagen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

Bagholdet

Annonce:
Annonce: