Kraftigt jordskælv ryster ferieø

Et jordskælv målt til mere end 6,0 har ramt tæt på den populære græske ferieø Kreta

Følg Krimi

Ved du noget?

Indsend billede el. video

Maks. 5MB

Den nordlige del af den populære græske ferieø Kreta er onsdag morgen blevet rystet af et jordskælv.

Det oplyser det europæiske seismologiske center EMSC og USA's Geologiske Undersøgelse (USGS).

Skælvet, der er målt til 6,0 på richterskalaen, ramte klokken 9.30, og epicenteret lå mellem øerne Kythera og Kreta vest for Chania.

'Det stod på i lang tid. Jeg befandt mig udenfor, og jeg kunne høre gelænderne på balkonen knage,' skriver et øjenvidne i Efthymi på EMSC's hjemmeside.

'Det kraftigste jeg nogensinde har mærket. Husene skælvede dramatisk, skræmmende ... jeg følte det, som om det ikke kunne stoppe. Meget lange få sekunder,' skriver et andet øjenvidne, der befandt sig 47 kilometer fra jordskælvets epicentrum.

Ifølge det græske medie News 247 er der endnu ikke meldt om kvæstelser eller skader, men brandvæsenet på øen holder øje.

Rystende galleri: Tsunami-ofre tog billeder af deres død

- Indtil videre har vi ingen meldinger om skader, men vi er på vagt, siger Nikos Lagoudakis fra Kretas brandvæsen til mediet.

Tirsdag omkom mindst 21 mennesker, da et jordskælv på 6,4 rystede det centrale Albanien. Det var det kraftigste jordskælv i landet i over 30 år.

Lidt længere mod nord samme dag ramte et jordskælv Bosniens hovedstad, Sarajevo. Det blev målt til 5,4.

Grækenland ligger i en jordskælvszone, og rystelser forekommer forholdsvis ofte.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Fiduskunst og magistervrøvl

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+