Over 100 anmeldelser mod berygtet bande: I dag slog politiet til

Politiet slog i dag til mod boligblok på Nørrebro, hvor en berygtet indvandrer-bande har etableret en base i nogle beboerlokaler.

Københavns Politi rykkede i dag ud til Lundtoftegade 21 på Nørrebro til en ungdomsklub, som banden Loyal to Familia, LTF, nærmest har omdannet til klublokaler.

Det skete efter, at Ekstra Bladet i samarbejde med Krimicentralen på TV3 mandag kunne afsløre, at den berygtede indvandrer-bande har overtaget nogle beboerlokaler, der var tiltænkt lokale unge mellem 18 og 30 år.

Tirsdag ved 9-tiden rykkede Københavns Politi ud til den såkaldte Klub 21 på Lundtoftegade. Her fjernede politiet den metallås, som bandemedlemmerne havde sat på døren ind til klubhuset. De havde sat låsen på, så bandemedlemmerne selv kunne administrere, hvem der kom ind i klubhuset.

Politiet fjernede metallåsen fra døren til klublokalet. Låsen sad neden under håndtaget. Foto: Jakob Jørgensen
Politiet fjernede metallåsen fra døren til klublokalet. Låsen sad neden under håndtaget. Foto: Jakob Jørgensen

 112 anmeldelser af bande: Politiet må tage området tilbage

Københavns Politi fortæller, at området allerede inden dagens aktion var i fokus, men nu sker der altså noget konkret fra politiets side.

“Lundtoftegade er et af Københavns Politis fokusområder, og vi har i dag haft en aktion dernede, hvor vi i overensstemmelse med boligselskabet har fjernet en lås på døren til Klub 21. Vi er ikke interesseret i, at banderne får stillet klubhuse til rådighed, men vi har en god dialog og samarbejde med boligselskabet i Lundtoftegade” siger vicepolitiinspektør Torben Svarrer til Krimicentralen.

I forbindelse med dagens aktion anholdte politiet desuden en hashsælger i en nærliggende lejlighed på Lundtoftegade. Manden havde 100 g hash på sig, og bliver fremstillet i grundlovsforhør i morgen. 100 g hash er normalt ikke nok til at blive fremstillet i grundlovsforhør, men det kunne politiet i dette tilfælde, da manden har andre sager fra tidligere.

 

Her ses klubdøren inden metallåsen blev fjernet af politiet. 'We dont give a fuck' er stadig klistret på døren. Foto: Jakob Jørgensen
Her ses klubdøren inden metallåsen blev fjernet af politiet. 'We dont give a fuck' er stadig klistret på døren. Foto: Jakob Jørgensen

Politiets aktion på Lundtoftegade varede et par timer.

112 anmeldser

Ekstra Bladet og Krimicentralen kunne mandag fortælle om Københavns Politis aktiviteter på adressen Lundtoftegade 21, hvor klubhuset ligger. Den viser, at ordensmagten siden januar har registreret ikke færre end 112 anmeldelser vedrørende konkrete forhold på adressen. Et par eksempler på anmeldelserne er i følge politiets oplysninger: Hittegods, vold mod politibetjent, fund af våben og skydevåben, hærværk, euforiserende stoffer og ulovlig omgang med fyrværkeri.

Politiet har noteret mindst 15 personer på adressen, som alle er registrerede som relateret til LTF. De 15 registrerede personer er blevet registreret mellem en og helt op til 21 gange på adressen ved klubben.

Adskillige af de beboere i ejendommen, som Ekstra Bladets og Krimicentralens journalister har talt med, ønsker ikke at stå frem til citat om situationen i beboerlokalet af frygt for den hærgende bande. De fortæller dog samstemmende under løfte om anonymitet om LTF'ernes tilstedeværelse.

Barrikaderet bande: - We don't give a fuck
Beboerne, der gerne vil fremstå anonyme, fortæller også, at bandemedlemmerne har barrikaderet sig i lokalerne. Det har de selv gjort ved at opsætte sikkerhedsforanstaltninger.

De har blandt andet svejset gitre fast ved vinduerne, så der ikke er mulighed for nogen gennemgang. Indgangsdøren er blevet forsynet med teksten 'We don't give a fuck', og før kunne ungdomsklubbens medlemmer frit komme i klubben med deres adgangkort. Det kan nu kun lade sig gøre, hvis bandemedlemmerne tillader det, da de har lukket af for døren.

Desuden har de smadret dørtelefoner i bygningerne, fordi de mente, at det var kameraer. Lyset fra gadelygterne har bandemedlemmerne også slået itu, så området er mørklagt i de sene timer.

 Utrygge beboere: Jeg går ikke igennem bebyggelsen

Se mere om politiets aktion og LTFs overtagelse af klubhuset på Nørrebro i 'Krimicentralen' på TV3 i aften klokken 19

 

Hør her om nogle af gadens beboere, som er utrygge ved bandemedlemmernes færden i klubhuset

HUSK! Du kan se Krimicentralen i aften klokken 19.00 på TV3. Her vil vi drøfte Lundtoftegade-sagen endnu mere

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.