Kriminalforsorgen stopper Breiviks mange breve

Kriminalforsorgen i Norge frygter, at massemorderen er ved at rekruttere personer, der er villige til at begå nye terrorhandlinger

Massemorderen Anders Behring Breivik må ikke længere sende breve. (Foto: AP)
Massemorderen Anders Behring Breivik må ikke længere sende breve. (Foto: AP)
Følg Krimi

Tre år efter terrorhandlingerne i Norge har Kriminalforsorgen besluttet at sætte en stopper for Anders Behring Breiviks masseudsendelse af breve fra sin fængselscelle.

Det viser et dokument, som den norske avis VG er kommet i besiddelse af.

'Breivik har ingen intentioner om at knytte sunde venskabsforhold. Strategien med de mange breve, han sender, må være at skabe så mange kontakter som muligt', skriver Kriminalforsorgen i dokumentet.

- Når vi kigger på sikkerhedsvurderinger omkring Breikvik, så er det kommunikationskontrollen, der er mest central, da det er der, vi mener, faren er størst, siger vicedirektør i norske Kriminalforsorgen, Erling Fæste, til VG.

- Vi frygter, at han ved hjælp af brevene vil skabe et netværk, som kan begå strafbare handlinger, siger han.

Har skrevet 220 breve

Da Kriminalforsorgen i maj skulle vurdere Breikviks breve, havde han skrevet og sendt 135. Bare et halvt år senere var det tal steget til 220.

Brevene er adresseret til personer, som massemorderen ikke havde kontakt til inden terrorangrebet, og de breve vil derfor blive stoppet med det nye tiltag.

Ifølge Kriminalforsorgen er brevene nemlig et forsøg på at danne et netværk af folk, der er villige til at arbejde for Breikviks sag. Ifølge myndigheden er Breikvik nemlig stadig voldsomt optaget af sine ideologiske og politiske mål, der førte til, at han i juli 2011 dræbte 77 personer.

Ved beslutningen om at standse nogle af brevene har man desuden lagt vægt på, at Breivik tidligere har udtalt, at der vil komme flere terrorhandlinger, og at han bruger meget tid på at forberede oprettelsen af et politisk parti.

Breivik har indgivet klage

Det er imidlertid ikke alle breve, der i fremtiden vil blive stoppet.

- Der er hele tiden en afvejning i forhold til ytringsfriheden. Udover at kunne sende breve til advokater, medier og en række institutioner, får han også lov til at sende breve til venner og familie, som han kendte inden terrorhandlingerne, siger Erling Fæste.

Han oplyser samtidig, at Breivik har klaget over beslutningen, og at klagen nu er til behandling hos Kriminalomsorgsdirektoratet.

Breiviks advokat siger til VG:

- Vi forbereder os på at prøve denne sag i retten. Vi mener ikke, det er retslig holdbart at censurere breve uden at gennemgå hvert enkelt og derfra konkret begrunde, hvorfor det skal censureres, siger Geir Lippstad.

Idømt forvaring

Anders Behrings Breivik stod i juli 2011 bag det værste terrorangreb på norsk jord. Otte mennesker omkom i Oslo, efter at Breivik detonerede en kraftig bombe i byens regeringskvarter.

Herefter tog han videre til øen Utøya, hvor han begik en massakre mod deltagerne på en politisk sommerlejr. 69 mennesker blev dræbt på øen.

Anders Behring Breivik blev idømt 21 års forvaring i 2012.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?