Annonce:
Annonce:

Kriminelle agerede vagtværn for profileret bande-ekspert

Frygtede hævn: Havde unge med tilknytning til bandemiljøet som vagtværn foran sit hus i flere uger

Sagen har nu tilsyneladende kostet Søren Lerche stillingen som mentor for unge i organisationen Fryshuset. Foto: Anthon Unger
Sagen har nu tilsyneladende kostet Søren Lerche stillingen som mentor for unge i organisationen Fryshuset. Foto: Anthon Unger
Annonce:
Følg Krimi

Han bryster sig af at hjælpe unge ud af det kriminelle miljø, men Søren Lerche, der er leder af den private NGO Fryshuset Danmark, er nu kommet i modvind, efter at han under udgivelsen af sin bog Autonom, Pusher, Mentor, tilsyneladende har benyttet sig af et privat og ulovligt vagtværn bestående af unge med tilknytning til bandemiljøet.

Ekstra bladet erfarer, at den fremtrædende unge-mentor, højskolelærer og bande-ekspert i en periode på to uger, efter udgivelsen af sin bog om det autonome miljø og sin tid som hash-pusher, benyttede sig af vagtværnet, der gik på natlige patruljer i området omkring Søren Lerches lærerbopæl på Grundtvigs Højskole i Nordsjælland.

Unge under behandling
Vagtværnet bestod af en eller flere personer, der selv er under behandling i det mentor-program, som Søren Lerche og organisationen tilbyder unge i flere danske kommuner.

Annonce:

Mentorens personlige vagtværn blev organiseret, da Lerche angiveligt frygtede hævn fra enten nynazister, hashkriminelle eller sine tidligere autonome fæller, der omtales i erindringsbogen.

Manden bag De Brune Bude: Sådan tævede jeg nazister

Vagtværnet blev angiveligt også ’sendt i byen’ for at afskrække eventuelle fjender, der måtte føle sig krænket i forbindelse med bogudgivelsen.

Episoden har nu fået to danske kommuner til at stryge samarbejdet med Søren Lerches mentororganisation Fryshuset. En af dem er Gentofte Kommune, hvor Sørens Lerche og Fryshuset har arbejdet med unge siden oktober i år.

Dårlig dømmekraft
Aftalen med kommunen omfattede tre unge over 18 år, der alle skulle guides til en vej ud af bandemiljøet eller kriminalitet. Direktør for Kultur, Unge og Fritid, Torben Frølich bekræfter afslutningen på samarbejdet.

- Vi har opsagt samarbejdet med Fryshuset Danmark i starten af december i år, siger Torben Frølich til Ekstra Bladet.

Annonce:

- Vi har i tiden op til opsigelsen undersøgt nogle forhold, og har i den forbindelse kunnet konstatere, at der er blevet udvist det, man kan kalde for dårlig dømmekraft i en sag. På det grundlag kunne vores samarbejde ikke længere fortsætte, lyder det fra direktør Torben Frølich.

Tidligere medlemmer af nazi-tæskehold: Autonom forfatter lyver om fortiden

Ophørt samarbejde
Også Hillerød kommune har på samme tid opsagt samarbejdet med Søren Lerche, der agerede mentor for en borger i kommunen.

- Det er nu ophørt på borgerens ønske, og vi har derfor ikke et samarbejde med Fryshuset længere, siger arbejdsmarkedschef for Jobcenter Hillerød, Stine Hollendsted, til Ekstra Bladet. Hun oplyser, at kommunen efterfølgende har iværksat en undersøgelse, der skal klarlægge om Fryshuset og Søren Lerche har andre aftaler med kommunen.

- Har vi det, vil vi selvfølgelig også kigge på, om der dér er tilfælde af uhensigtsmæssigt opførsel fra den pågældende mentor, som gør at vi må afslutte samarbejdet, siger Stine Hollendsted.

Annonce:

Fryshuset Danmark har udover de to kommuner, som allerede har opsagt samarbejdet, mentor-aftaler med en række andre kommuner heri blandt flere kommuner på Københavns Vestegn.

Ekstra Bladet har af flere omgange forsøgt at skabe kontakt til Søren Lerche uden held.

Avisen ville blandt andet gerne have spurgt ham, hvordan det hænger sammen, at en mentor for unge på vej ud af kriminalitet, angiveligt har benyttet de selv samme unge som et vagtapparat på sin bopæl.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

LIGE NU
Annonce:

Mest læste lige nu

Nej, Mette - Danmark kan ikke mere nu
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: