Kriminelle bander i hård kamp om hashmarkeder

Kriminelle går langt, når det gælder om at bevare kontrol og andele i forhold til indbringende hash-handel

Tilbage i september i fjor blev en Saudarah-rocker såret af skud på en p-plads i Næstved. Politiet vurderer, at også lokale stridigheder om salg af hash indgår i det samlede motivbillede for, hvor rockeren blev skudt og såret.
Foto: Per Rasmussen
Tilbage i september i fjor blev en Saudarah-rocker såret af skud på en p-plads i Næstved. Politiet vurderer, at også lokale stridigheder om salg af hash indgår i det samlede motivbillede for, hvor rockeren blev skudt og såret. Foto: Per Rasmussen
Følg Krimi

 

Har du indsigt i hashmiljøet eller på anden måde kender til, hvordan kriminelle scorer kassen på hash, så tip os på sms 1224 (alm. takst) eller skriv mail til 1224@eb.dk

Hash er langt fra uskadeligt. I hvert fald ikke, hvis man ser på de forskellige former for vold, der udøves af kriminelle med speciale i hash.

Drab, drabsforsøg, grov vold med mere er langt fra ukendte begreber i omtalte miljø.

- Det er klart, at organiserede hashkriminelle – og kriminelle der gør sig i narko – er parate til at beskytte deres forretninger med vold. Og det gælder, hvad enten det er på gadeplan eller Christiania, siger Torben Svarrer, chef for afdelingen for Organiseret Kriminalitet, Københavns Politi.

Guldrandet milliardforretning: Hash er de kriminelles største pengestrøm

Han bekræfter desuden, at en række sager om forskellige former for vold gennem de senere år enten direkte eller indirekte trækker tråde til hash.

Både politikilder samt kilder i det kriminelle miljø vurderer, at der samlet er tale om en årlig milliardforretning, når det gælder handel med hash.

I følge oplysninger til Ekstra Bladet spiller handel med hash på gadeplan også – men ikke kun – en rolle i forhold til den kriminelle konflikt, der siden slutningen af sommeren 2016 og frem til i vinter har plaget dele af København, Nordsjælland og Vestegnen.

Flere af konfliktens første skyderier fandt sted på lokationer, hvor der også handles med hash. Og selvom der ligger flere årsager bag kontroversen, så tyder det på, at strid om det lokale hashmarked formentlig også indgår i det samlede konfliktbillede.

- I forhold til efterforskningen af den her konflikt, der var i efteråret, så undersøger vi, om også strid om hashmarkederne kan være del af det samlede motiv, siger Torben Svarrer.

Politiet har tidligere meldt ud, at der i forbindelse med striden er der tale om to grupperinger funderet i lokalmiljøet i Københavns Nordvestkvarter.

Hos Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC) vurderer man, at der i løbet af de sidste mange år er sket en stigning i forhold til kriminelle grupperinger og strukturer, der alle ønsker del af det lukrative hashmarked.

- Og det skaber grobund for konflikter, der handler om hash, markedsandele og økonomi, fortæller Michael Kjeldgaard, chef for NEC.

Også Sydsjælland var sidste år ramt af en territorial konflikt med udgangspunkt i kriminalitet, der medførte flere skyderier. Her blev blandt andet en Satudarah-rocker ramt ved et natligt baghold på en p-plads i begyndelsen af oktober.

Pres på Pusher Street skaber omsætning i hashklubberne

Som udgangspunkt vurderer politiet skyderiet til at være del af et opgør mellem kriminelle med forbindelse til rocker- og bandemiljøet i omtalte lokalområde.

- Der er selvfølgelig flere aspekter i det, men det er klart, at hash og handel med hash spiller en rolle, fortæller Kim Kliver, efterforskningschef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Efterforskningslederen beskriver, hvordan hash og hårdere narkotika som kokain ofte går hånd i hånd i 'hans' område. Altså at de kriminelle, der gør sig i hash, også sælger kokain.

- Der er tale om organiserede stofhandlere generelt. Og den slags folk er parate til at beskytte deres forretninger med vold, det er klart, fortæller han.

Ud over det sædvanlige salg til lokale, er det ved flere retssager om organiseret handel med hash kommet frem, hvordan især Lolland er blevet brugt som centrallager for hash, efter stoffet er blevet smuglet ind i Danmark.

Herfra er det så i mindre portioner blevet fragtet videre til København, hvor det igen er blevet opbevaret og inddelt i mindre portioner, som sendes videre til Christianias Pusher Street eller andre steder, hvor det er blevet solgt til hashhungrende kunder.

De kriminelles guldæg

Indsmugling og salg af hash i Danmark er en milliardforretning, hvor kriminelle bander kæmper med vold og drab som redskaber.

Alene sidste år beslaglagde dansk politi samlet set 3,8 tons hash fordelt på 15.364 beslaglæggelser, hvilket er den største mængde siden 2003 og det højeste antal beslaglæggelser siden 2000.

Ekstra Bladet afdækker i en række artikler med udgangspunkt i bandebossen, pusher-datteren, den efterladte, hvidvaskeren og hjemmedyrkeren baggrunden og konsekvenserne af forretningen, der er de kriminelles guldæg – og sætter vores andres liv på spil.

Hvis du har input eller viden om hashmarkedet i Danmark, så kontakt journalisterne bag serien på mail.

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.