Kriminelle klaner laver fed fidus på flygtningestrøm

Vasker penge hvide og tjener penge på at udleje slumboliger til flygtninge og migranter i Tyskland

Flygtninge og migranter er en fin indtjeningskilde for kriminelle i Tyskland. (Foto: AP)
Flygtninge og migranter er en fin indtjeningskilde for kriminelle i Tyskland. (Foto: AP)

En række kriminelle klaner i Tyskland har opdaget en yderst indbringende - og i øvrigt fuldt lovlig - fidus.

Tyskland er målet for langt hovedparten af den voldsomme strøm af flygtninge og migranter, der i år har sat kursen mod Europa. Den foreløbige officielle prognose lyder, at Tyskland bare i år regner med at modtage op i mod halvanden million tilrejsende.

Og den massive tilstrømning har i den grad sat myndighederne under pres.

Og der er her, at de kriminelle klaner og familiestrukturer har fundet på at udleje slumlejligheder til, at myndighederne kan anbringe flygtninge og migranter i de nedslidte boliger.

Det skriver det tyske magasin Focus.

huslejen betaler det offentlige. Focus beskriver, hvordan klanerne - de fleste med arabisk baggrund - opkøber slidte ejendomme og derefter udlejes til flygtninge.

Eksempelvis bor en flygtninge familie på fem personer i en 20 m2 lejlighed i Berliner-bydelen Neukölln. Her betaler staten 25 Euro - 186 kr - pr hoved pr nat.

I følge Focus indkasser udlejer godt 3700 Euro - 27.600 kr om måneden. Bare på den ene lejlighed.

En ren guldgrube, kaldes det.

I dette tilfælde er udlejeren del af en af de kriminelle familiestrukturer, der har gjort sit indtog i den Belinske underverden, hvor de gør sig i en række forskellige former for organiseret kriminalitet.

Berlin - et rejsemål for ganske mange danske turister. Byens underverden er præget af tolv familieklaner.
(AP Photo/Michael Sohn) Krimi Tolv familieklaner sidder tungt på Berlins underverden

Først og fremmest narko og hash, men også prostitution og afpresning, er blandt de 'forretningsmodeller' familieklanernes medlemmer deltager i.

Og det nævnte eksempel er langtfra enestående.

Fidusen med udlejning til flygtninge finder sted i både Berlin, Dortmund, Essen og Bremen.

huslejen er forskellig, men op til 50 Euro - 375 kr -  pr hoved pr nat udbetaler myndighederne for at at skaffe flygtninge og migranter tag over hovedet.

Landeskriminalamt Berlin, delstatens kriminalpoliti, bekræfter, at deltagere i organiseret kriminalitet blandt andet investerer penge i ejendomme.

Med andre ord bruges ejendomsspekulationen til at hvidvaske penge, samtidig med at ejendommene udlejes til flygtninge og migranter.

- Forretningsfidusen med udlejning til flygninge er allerede mere indbringende end selv narkohandel, vurderer Heinz Buschkowsky, tidligere bydelsborgmester i Neukölln.

Det beskrives, hvordan de kriminelle har opbygget en fuldstændig forretningsmodel. Angiveligt arbejder klanmedlemmer ved de private sikkerhedsfirmaer, der står for sikkerheden ved de offentlige flygtningekontorer.

Her tilbyder de sig også som tolke - og i den forbindelse skabes der kontakt til udlejerne af de forfaldne ejendomme.

I flere tilfælde tilhører ejendommene på papiret investorer, der bor i udlandet. Eksempelvis Beirut. I den forbindelse fungerer de kriminelle klanmedlemmer som administrator.

Tyske medier har tidligere beskrevet, hvordan klanstrukturer de facto har taget kontrol med hele boligkareer i større tyske byer.

klanerne lever i fuldstændigt afgrænsede parallel-samfund, hvor tyske myndigheder ikke er velkomne.

Officielt er hovedindkomstkilden ofte det tyske modstykke til kontanthjælp.

Men bag facaden er det tung kriminalitet, der tjenes penge på. En række tyske medier har syrligt beskrevet, hvordan klanmedlemmer kører rundt i luksusbiler, men på papiret er kontanthjælpsmodtagere.

En søgning rundt på tyskemediesider viser, hvordan klanmedlemmerne har været tiltalt i en lang række retssager for blandt andet drab, drabsforsøg, narko og lignende.

- Det klarer vi internt, sådan sagde en tiltalt ifølge mediet FAZ i en retssag fra 2011, hvor klanmedlemmer var tiltalt for skyderi mellem figurer fra to storfamilier.

Kriminel storfamilie med 2500 medlemmer

Et eksempel på en kriminel storfamilie er Miri-klanen. Oprindeligt med rødder i Libanon, men har nu familiemedlemmer i først og fremmest Bremen. Dertil kommer også aktiviteter i Berlin og Essen.

Magasinet Stern har tidligere beskrevet, hvordan klanmedlemmer er involveret i organiseret kriminalitet i form af afpresning, beskyttelsespenge, narko- og våbenhandel samt involvering i prostitution.

Ikke alle familiens medlemmer er med i kriminalitet, nogle beskrives som velintegrerede.

Familien har opholdt sig i Tyskland i godt 30 år. Det beskrives at der rundt regnet er 2500 medlemmer, heraf har de 1100 været i retssager i forbindelse med kriminalitet.

 

En af de omtalte bolighajer bekræfter overfor Focus, at han udlejer til flygtninge, men at det sker for at hjælpe dem.

Hvor meget huslejen er på, vil han ikke ud med:

- I tilhører ikke familien. Det angår ikke jer, siger han til Focus.