Krisepsykolog: Derfor går vi i terrorpanik

Danskerne er blevet mindre blinde overfor potentiel fare, vurderer krisepsykolog

Svært bevæbnede betjente efter terrorangrebet i København i februar sidste år. (Foto: Lars Krabbe/Polfoto)
Svært bevæbnede betjente efter terrorangrebet i København i februar sidste år. (Foto: Lars Krabbe/Polfoto)

'Hovedtelefoner udløste terrorfrygt'. 'Han udløste menneskejagt: Skulle til eksamen i terror'. 'Mystisk konvolut med arabisk skrift udløste alarm'.

Det er bare nogle af overskrifterne, når politiet har rullet det helt store apparat ud for at forhindre potentielle katastrofer i lille Danmark.

Fordi borgere har observeret noget mistænkeligt - eller en mistænkelig person og ringet 112.

Rationelt set er frygten for terror langt større end terrorangrebene selv - og det er i bund og grund terrorens væsen - at skabe kollektiv frygt. Alligevel har nogle af os de senere år siddet og stirret på en anden person i toget med en stigende utryghed og måske ubegrundet mistanke om, at vedkommende lige om lidt ville detonere en bombe.

Krisepsykolog hos Center for Beredskabspsykologi Henrik Lyng vil ikke gøre sig til herre over, om mistænkeliggørelsen af andre mennesker af og til kammer over, men forklarer, at rædsler, som ryster os, skaber frygt og usikkerhed, smitter:

- Det er evolutionært, at hvis en i flokken er bange, vil flest muligt forsøge at undslippe. Det er et urinstinkt, der ligger dybt i mennesket, siger han til Ekstra Bladet.

Terrorfrygt får os til at træde i karakter
- I Danmark har vi i rigtig mange år været vant til et sikkerhedsniveau, der samtidig gjorde opmærksomheden mod farerne meget lav. Det har passet fint sammen, men nu har verden ændret sig lidt, og opmærksomheden er vokset, lyder det videre.

Henrik Lyng understreger, at frygten for katastrofen kan vokse og fylde for meget, og ikke blot skærpe de instinktive overlevelsesmekanismer, som han betegner befolkningens stigende opmærksomhed, men:

- Det er jo godt at reagere. At se sig for, mærke efter, om noget føles forkert, og derefter handle. På mange måder, mener jeg, at frygten har været et wake up call. Selv om man skal lade være med at panikke.

Tidligere har der været en tendens til, at danskere i højere grad har passet sig selv og undladt at blande sig, men ifølge Henrik Lyng er den positive følge af terrorfrygt, at danskerne udviser øget karakterstyrke på en række områder.

Ifølge ham er den kollektive frygt i befolkningen steget i takt med flere og flere terrorangreb i den vestlige verden. I februar slog Omar Abdel Hamid El-Hussein til i København og dræbte to. For to uger siden forvandlede en skydegal terrorist en badeby i Tunesien til et blodbad. For ikke at tale om terrorangrebet i USA mod både World Trade Center og Pentagon. Angrebene i Madrid. Bomberne i Londons undergrund for præcis ti år siden i dag. Og det er blot nogle af angrebene, som tilsyneladende har gjort vesten til et mere usikkert sted at leve.

Hovedtelefoner udløste terrorfrygt

Ikke altid rationelt
- Det gør, at vi ikke føler os så blindt sikre, som vi gjorde engang. Men set fra den positive side, er det jo godt, at folk reagerer, når de tror, de har set noget. For hvis de ikke gør det, risikerer vi jo, at det ender galt, siger Henrik Lyng, som mener, at det er naturligt, at mistanken ofte rettes mod mellemøstligt udseende mænd med skæg på grund af de erfaringer, vesten har med terrorangreb.

- Men det er jo ikke rationelt at tro, at alt og alle mørkhårede med skæg er ude på at slå os ihjel, siger han og påpeger, at man ligeså godt kan forestille sig, at hvis nogen vil os det ondt, at det er en lyshåret person, der ikke passer ind i skræmmebilledet.

I sit arbejde som krisepsykolog oplever han ikke en stigende frygt for terrorangreb:

- Det handler mere om konkrete situationer, folk har været udsat for som vold eller røverier. Her handler det om at isolere oplevelserne til noget, der skete den dag og arbejde imod en generalisering. At få personen til at forstå, at fordi du har oplevet et knivstikkeri, er det ikke sikkert, du gør det igen.

Han udløste menneskejagt: Skulle til eksamen i terror