Kristine Misanes børn savner hende. Det lod omkring 30 demonstranter - mestendels kvinder - rigsadvokaten vide, da de tirsdag tog opstilling foran myndigheden, som bl.a. varetager anklagemyndighedens opgaver i forhold til Justitsministeriet.
Demonstranterne, som havde medbragt skilte påmalet bebrejdende opråb, indledte med ti gange at råbe 'justitsmord' mod Rigsadvokatens facade.
Nu skal sultestrejkende mor alligevel ikke ud
Det blev hørt, erfarer Ekstra Bladet, men hverken rigsadvokat Jan Rechendorff eller nogle af hans i alt 120 medarbejdere, bevægede sig tilsyneladende ud på gaden i den bidende februarkulde for at høre forsamlingens budskaber.
Fængslet i 436 dage
46-årige Kristine Misane er lettisk statsborger, men har siden december 2018 været varetægtsfængslet i Danmark, efter at hun i maj samme år rejste ud af Sydafrika med sin i dag fireårige datter og 11-årige søn.
Bortførelsen af datteren har medført, at hun står til at blive udleveret til strafforfølgelse i Sydafrika.
- Vi vil bede anklagemyndigheden om at genoverveje sagen og i dybere grad analysere de fakta og beviser, som der er i sagen, sagde den fængsledes 53-årige søster, Marite Batraka, om målet med tirsdagens demonstration.
Hun tilføjede, at hendes søster savner sine børn frygteligt meget og har det forfærdeligt.
Bortførelsen af Kristine Misanes datter skete midt i en strid med kvindens eksmand, som er far til det yngste barn, og på trods af en sydafrikansk domstols beslutning om, at ingen af forældrene måtte tage det fælles barn ud af landet.
Under en mellemlanding i Københavns Lufthavn 9. december 2018 blev hun anholdt som følge af en international arrestordre udstedt af de sydafrikanske myndigheder, som vil strafforfølge kvinden.
Bor hos moster
Datteren, som striden handler om, var sammen med sin storebror i Letland hos deres moster, som siden har passet på børnene.
Trods adskillige forsøg på en anden løsning af sagen fra Kristine Misane og hendes forsvarsadvokat Henrik Stagetorn har Østre Landsret besluttet, at kvinden skal udleveres til Sydafrika.
Københavns Byret har også to gange truffet afgørelse om, at kvinden skulle løslades. Det har anklagemyndigheden dog protesteret mod ved at indbringe kæremål for Østre Landsret, hvorfor hun er blevet ført tilbage til sin celle.
Spørgsmål til ministeren
Det fik fredag Kristine Misane til at gå i sultestrejke i protest mod den behandling, hun får i Danmark.
Den er også faldet medlemmer af Folketinget for brystet, og medlem af Retsudvalget Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) har stillet spørgsmål til justitsminister Nick Hækkerup (S).
'Hvad er ministerens forklaring på, at Danmark ikke følger Letlands anmodning om ikke at udlevere kvinden til Sydafrika, og hvilken garanti har Danmark for, at hun ikke bliver udsat for umenneskelig behandling i Sydafrika, jf. artiklen ”Fængslet i 420 dage - nu bliver hun smidt ud” fra ekstrabladet.dk den 7. februar 2020?', spørger politikeren med reference til den fængsledes hjemlands forsøg på at hjælpe kvinden.
Så sent som i januar bad Letlands øverste anklager om et møde med rigsadvokat Jan Rechendorff i Danmark. Svaret var nej.
Letlands øverste anklager har i en mail til Ritzau oplyst, at man blandt andet har gjort Danmark opmærksom på krænkelser af menneskerettighederne i Sydafrika og har bedt om en ny vurdering af udleveringen - men forgæves.
Et andet medlem af retsudvalget tilslutter sig Karina Lorentzen Dehnhardts spørgsmål:
- Når jeg lige læser om det her, synes jeg, det ser ud som om, kvinden bliver behandlet alt for voldsomt. Og at meget kunne tale for, at hun i virkeligheden skulle være i Letland i stedet for i Danmark, siger Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, som langtfra altid er med SF'eren, til Ekstra Bladet.
DF: For lang fængsling
Skaarup er også kritisk over for varetægtsfængslingen af Kristine Misane:
- Denne her varetægtsfængsling virker jo alt for lang og ude af proportioner med den mulige straflængde, fastslår han med forbehold for ikke at kende hele sagen i detaljer.
- Der kan selvfølgelig være noget, vi ikke ved. Det får vi jo nok at vide, når nu der bliver stillet spørgsmål til justitsministeren, om der er et eller andet der, som vi ikke har kendskab til.
- Det kan være for sent at afvente justitsministerens svar, for hun skulle være smidt ud allerede onsdag…
- Det kan også godt være, at når der nu bliver stillet spørgsmål, at man så sætter det i bero indtil videre for lige at vurdere sagen nærmere. Rigsadvokaten hører jo inde under justitsministeren, og justitsministeren har jo mulighed for at tage kontakt og høre, hvad er egentlig op og ned på den den sag og høre, hvad bevæggrundene er for at ville udlevere og i øvrigt gennemføre så lang en varetægtsfængsling, som vi har at gøre med her.
Udlevering standset
Indtil videre har noget haft indflydelse på beslutningen om at overlade Kristine Misanes skæbne til udkommanderede sydafrikanske betjente, som ifølge Ritzau ankom til Danmark mandag for at eskortere kvinden ud af landet.
Rigsadvokaten satte i 11. time en stopper for udleveringen, som anklager Anders Larsson har fastholdt skulle ske onsdag - 48 timer før et retsmøde i landsretten om løsladelse af kvinden.
'Rigsadvokaten kan oplyse, at Rigsadvokaten mandag har meddelt de sydafrikanske myndigheder, at udleveringen af den lettiske statsborger Kristine Misane ikke forventes at kunne finde sted som planlagt den 12. februar 2020, idet Kristine Misanes advokater i dag har fremsat yderligere indsigelser, der muligt skal afklares, inden udleveringen, der er endeligt godkendt af Østre Landsret, kan effektueres', oplyser Rigsadvokaten i en mail til Ekstra Bladet.
- Vi vil selvfølgelig af hensyn til alle parter i sagen gerne sikre os, at der er taget stilling til alle relevante indsigelser. Der er bl.a. i dag kommet yderligere indsigelser fra pågældendes advokater, og udleveringen må derfor afvente en foreløbig afklaring af disse, udtaler statsadvokat Henriette Rosenborg Larsen ifølge samme mail.
Rigsadvokaten har ikke yderligere kommentarer til den konkrete sag.
Så rejser hun
Er landsretten enig med byretten, når man fredag mellem klokken 13 og 15 afgør spørgsmålet om løsladelse, ved Kristine Misane godt, hvad hun skal.
- Så rejser hun hjem. Så må Sydafrika rette henvendelse til Letland med henblik på eventuel udlevering, siger Henrik Stagetorn, som bekræfter, at strafferammen for børnebortførelse i Sydafrika er på op mod 15 års fængsel, men:
- Man har ikke udtalt sig så konkret. Straffen er mere end et år, men mere end et år kan også være et år og to måneder.
Stagetorn har tidligere understreget, at hans klient har siddet i fængsel længere tid i Danmark end den straf, hun typisk ville blive idømt - både i Sydafrika og særligt i Letland, hvor strafferammen for hendes handling er maksimalt tre måneders fængsel.
- Det har Københavns Byret anerkendt ved at træffe afgørelse om at løslade hende, hvilket anklagemyndigheden så har kæret. Det er naturligvis meget opslidende for min klient, som har troet, at nu skulle hun løslades, og det blev hun så ikke alligevel, sagde han mandag.
Den lille pige, som er centrum for sagen, har ikke set sin mor under fangenskabet, men haft skypesamtaler med hende. Storebror har flere gange været på besøg i kriminalforsorgens faciliteter. Det var også meningen, drengen skulle have været på besøg tirsdag, men et feberudbrud holdt ham hjemme i Letland, fortæller Kristine Misanes søster, Marite, til Ekstra Bladet.
Opbevaring uden rettigheder
- Kristine Misane er havnet tungt mellem to stole og har ingen rettigheder, hvor hun befinder sig nu. Hun bliver opbevaret, mens man forsøger at finde ud af, hvad der skal ske med hende, siger den lettiske families advokat Hans Tranholm til Ekstra Bladet.
- Sad hun for eksempel i sit hjemland, ville hun blive tilbudt hjælp, udredning for eventuelle traumer efter de brutale oplevelser, hun har været igennem osv., tilføjer advokaten, som refererer til, at kvinden efter eget udsagn er blevet udsat for vold.
Kristine Misane selv og hendes familie har luftet en mistanke om, at den velvillige danske sagsbehandling skyldes Sydafrikas hjælp med sagen om Britta Nielsen. Hun kom til Danmark kort tid før Misanes mellemlanding.
Det har Henrik Stagetorn ikke belæg for at erklære sig enig i. Karina Lorentzen Dehnhardt og Peter Skaarup er enige i at finde den teori for usandsynlig i et land som Danmark.
