Ved du noget? Send os dit tip på 1224@eb.dk eller SMS 1224 (alm. takst)
Tidligere i dag forsøgte en mand med kniv, at true personalet i en Fakta i Brovst til at udlevere penge. Da butikken er pengeløs, gik han videre til SuperBrugsen, hvor han truede med den samme kniv.
En kunde forsøgte at forhindre røveriet, ved at gribe om gerningsmanden. I den forbindelse blev kunden stukket med kniven i siden af kroppen. Manden er ikke i livsfare.
Det oplyser vagtchefen hos Nordjyllands Politi, Poul Fastergaard, til Ekstra Bladet.
- Manden er stadig på fri fod, men vi leder intensivt efter ham, siger Poul Fastergaard, der oplyser, at røveren tabte en del af det beløb, som han fik med sig, men beløbet af udbyttet er ukendt.
Røveren blev fanget på SuperBrugsens overvågningskamera. Nordjyllands Politi viser nu billeder fra overvågningen.
Manden beskrives som:
- Omkring 170 centimeter høj
- Skandinavisk udseende
- 20-25 år
- Iført en sort, langærmet trøje og et stort, hvidt halstørklæde omkring halsen
- Karakteristiske bukser, der er hvide i grundfarven med rødbrune tern
- Sort hår, der er kort i siden
Ved du noget? Send os dit tip på 1224@eb.dk eller SMS 1224 (alm. takst)