Kurt er fundet i god behold

75-årige Kurt Rasmussen blev fundet i dag efter at han har været savnet hos sin familie siden fredag morgen

75-årige Kurt Rasmussen forlod sit hjem på Odinshøj i Ålsgårde kl. 7.00 fredag morgen for at tage på sin daglige cykeltur. Han har siden været sporløst forsvundet. (Foto: Familiefoto via Nordsjællands Politi)
75-årige Kurt Rasmussen forlod sit hjem på Odinshøj i Ålsgårde kl. 7.00 fredag morgen for at tage på sin daglige cykeltur. Han har siden været sporløst forsvundet. (Foto: Familiefoto via Nordsjællands Politi)

Kurt Rasmussen kom aldrig hjem fra den cykeltur, som han drog ud på fredag morgen.

Normalt tager turen omkring hjemmet i Ålsgade i Nordsjælland kun en time. Denne gang kom Kurt dog ikke hjem.

75-årige Kurt Rasmussen forlod sit hjem på Odinshøj i Ålsgårde kl. 7.00 fredag morgen for at tage på sin daglige cykeltur. Han har siden været sporløst forsvundet. (Foto: Familiefoto via Nordsjællands Politi) Krimi Sporløst forsvundet: Hvor er Kurt?

Hans kone, Lise, blev naturligvis bekymret, og begyndte at lede efter husbonden, uden held.

Fundet igen
Mandag eftermiddag dukkede Kurt så op til overfalden igen.

- Han forsvandt efter en cykeltur. Han har så af personlige årsager valgt at holde sig skjult. Her i dag kl 14.59 kommer han så ud fra sit skjul og bliver fundet af en anmelder, som ringer 112 og får en ambulance op. Han var kraftigt dehydreret og blev bragt til Hillerød Hospital, hvor han fik intravenøs behandling, siger vagtchef hos Nordsjællands Politi, Dan Houtved, til Ekstra Bladet.

Familie, venner og frivillige ledte efter Kurt
Allerede fredag aften mødte flere fra den frivillige organisation Missing People op for med lygter at gennemsøge området omkring Kurt Rasmussens hjem på Odinshøj i Ålsgårde.

Lørdag og søndag har de systematisk gennemgået udvalgte områder i nærheden af ruter, som Kurt Rasmussen måske kan have taget. Lørdag blev der også søgt med hunde, inden Kurt Rasmussen selv dukkede frem fra sit skjul mandag eftermiddag.