Kvæstet døds-bilist løsladt af retten

Undersøgelser om narko-påvirkning er ikke klar endnu

Se video fra ulykken her (Video: Local Eyes)

En 24-årig bilist, der i går fik anholdelsen opretholdt i tre døgn ved retten i Helsingør efter et trafik-drab i Nivå på en 91-årig kvinde, er i dag blevet løsladt i et nyt retsmøde.

Bilisten er stadig indlagt på Rigshospitalet med indre kvæstelser, efter at hans bil kørte ind i et træ efter påkørslen af den 91-årige.

Se mere video på localeyes.dk

Politiet krævede bilisten varetægtsfængslet, fordi politiet har mistanke om narkopåvirket kørsel, men det lykkedes ikke at få de kemiske undersøgelser fra Retsmedicinsk Insitut klar til retsmødet i dag.

Og da alkoholtesten viste, at den 24-årige var ædru, valgte retten at løslade ham.

Kørte for stærkt
- Der er ingen tvivl om, at han har kørt for stærkt, men det mente retten ikke i sig selv var nok til en varetægtsfængsling. Der kan gå op til et par uger, før undersøgelserne for narkotika er færdige, siger anklager Michael Qvist til Ekstra Bladet.

Den 91-årige kvinde blev dræbt, da hun blev ramt af bilen, som kørte mindst 86 km/t. Nivåvej. (Foto: Allan Andersen) Krimi Mistanke om narko-kørsel: Døds-bilist kørte mindst 86 km/t

Bilinspektørens foreløbige undersøgelser af bremsesporene viser, at bilen kørte mindst 86 km/t, hvor hastighedsgrænsen er 50 km/t.

Den 24-årige var i forvejen frakendt kørekortet på grund af narkokørsel.

Dødsulykken skete i onsdags kort før klokken 14.29 på Nivåvej ved indkørslen til Nivå Centeret. Den 91-årige enten trak sin cykel eller sad på cyklen, da hun blev ramt af bilen, der kørte på Nivåvej mod øst. Hun var dræbt på stedet.

Bilen fortsatte med høj hastighed ind i et træ, og både den 24-årige fører og hans 22-årige passager blev kvæstet. Politiet har ingen nærmere oplysninger om den 24-åriges tilstand, da lægerne på Rigshospitalet nægter at give politiet oplysninger om det.

Den 24-årige sigtes for uagtsomt manddrab, for kørsel i frakendelsestiden og hastighedsovertrædelse.

Den 91-årige kvinde blev dræbt, da hun trak sin cykel på Nivåvej. (Foto: Allan Andersen) Krimi Bilist kræves fængslet efter trafikdrab på cyklist

Ulykken er sket på Nivåvej ved vejen til Nivå Center (Foto: Allan Andersen) Krimi Cyklist dræbt og flere kvæstede i alvorlig ulykke