Kvinde alvorligt kvæstet: Bil rullede rundt

Bilist lå fastklemt i 20 minutter, efter at hendes bil ramte autoværn på Amager Boulevard og rullede rundt

Se video fra ulykkesstedet her. Video: Kenneth Meyer
Følg Krimi

En 31-årig kvindelig bilist fra København er kommet alvorligt til skade i et solouheld på Amager Boulevard natten til søndag.

Det oplyser Københavns Politi.

Uheldet betød, at politiet midlertidigt måtte afspærre den trafikerede vej i udadgående retning.

- Hun rammer autoværnet, og bilen vælter rundt. Kvinden bliver klemt fast mellem det væltede køretøj og vejbanen. Vi er ikke klar over, om hun blev kastet ud af bilen. Efter cirka 20 minutter er hun fri og bliver kørt til Rigshospitalet. På det tidspunkt er hun i live og trækker vejret, siger vagtchef Henrik Brix.

Ifølge de oplysninger han har, er kvinden ikke livstruende kvæstet.

Årsagen til uheldet, der blev anmeldt klokken 0.38, er uvis. Det er endnu ikke fastslået, om kvinden havde drukket spiritus eller på anden måde var påvirket, da hendes bil kom ud af kurs. Politiet mangler også svar på, om hun havde sikkerhedsselen fastspændt.

Uheldet skete i krydset mellem Amager Boulevard og Ørestads Boulevard.

- Det skabte lidt trafikale problemer i retning ud af byen, men der er nu åbnet for færdsel i alle vognbaner, siger Henrik Brix ved 2-tiden.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.